WordPress kursus

nov 25, 2022SEO - Viden0 Kommentarer

WordPress er et såkaldt “content Management System”, der bruges til at designe, udvikle og udvide hjemmesider. Hovedparten af alle firmaer og virksomheder herhjemme bruger WordPress til deres websites, da det er den nemmeste og mest enkle måde at lave ladingspages og undersider med tekst, billeder og videoer.

Vil du blive skarp til at kunne lave hjemmesider i WordPress, er der behov for et skræddersyet kursus. Hos Digitalopkvalificering.dk kan du udvikle dine tekniske evner til at hjælpe små og store virksomheder med at få præsentable og informative hjemmesider.

Derfor er et kursus i WordPress populært

Der er flere grunde til, at det er eftertragtet at tage kursus i digital markedsføring og WordPress. Oprindeligt var WordPress et redskab, som bloggere anvendte til at formidle deres tanker, refleksioner og projekter. Sådan er det ikke i dag. I dag bruges værktøjet brugt af stort set alle typer af virksomheder – herunder:

  • Sociale websteder
  • Webshops
  • Virksomheder med ydelser
  • Fansites
  • Foreninger med medlemsskaber
  • NonProfit organisationer

Når du mestre at bruge kerneværktøjerne i WordPress, er du attraktiv hos en bred skare af virksomheder indenfor mange slags brancher. Cirka 34% af alle firmaer herhjemme bruger WordPress til deres forretninger online.

Hos mange virksomheder er der konstant behov for at justere, tilpasse og udvide hjemmesiden. Derfor kan du komme til at arbejde med WordPress som isoleret arbejdsopgave, når du er deltids- eller fuldtidsansat hos et firma.

Hvem kan tage WordPress-kursus?

Vores kursister er arbejdsløse borgere, som kæmper med psykiske diagnoser og udfordringer udover arbejdsløsheden. Du skal henvises fra din socialformidler eller jobkonsulent for at blive tilknyttet Digitalopkvalificering.dk.

Vi har stor forståelse for de behov og særlige hensyn, der skal tages for, at du får maksimalt udbytte af undervisningen. Vi tilbyder medbestemmelse i forhold til afviklingen af undervisningssessioner. Og vi vægter lokalt samarbejde med små og store virksomheder, så du kan få mulighed for at gå direkte fra kursus til beskæftigelse.

Det er vigtigt for os, at du får kompetent og professionel undervisning, der giver viden og motivation i forhold til at lære nyt og blive klogere. Du kommer til at møde undervisere, der personligt har oplevet, hvad det vil sige at leve med en diagnose.

Sådan foregår dit kursus i WordPress

Som kursist hos os får du frihed til at være med til at tilrettelægge dit undervisningsforløb. Du har indflydelse på, om undervisningen skal foregå fysisk i deltagelse med få andre kursister. Eller om du befinder dig derhjemme, hvor du kan følge virtuel undervisning. Har du svært ved at føle tryghed og ro i samvær med andre mennesker, har det stor værdi at kunne få onlineundervisning. Det kan betyde, at du gennemfører dit kursus på lige vilkår som dine med-kursister, og at du kommer i stabil beskæftigelse enten under eller efter dit kursus.

Skulle der være match mellem en af de virksomheder, vi samarbejder med eller én, du selv finder, mens du er kursist, kan du komme i praktik. Praktik er den mest effektive kilde til at blive endnu bedre til at mestre WordPress. Du kommer til at arbejde med den viden, som du har fået på dit kursus, og du får unik anledning til at blive endnu dygtigere, da du kommer til at sidde med reelle opgaver udover cases.

Dit WordPress kursus tager 1 år. Du har undervisning cirka 1 gang om ugen, og hver måned er der nye temaer, så det fortsætter med at blive interessant at lære nyt.

Hvad kræver det at deltage på kursus i digital markedsføring?

Hos Digitalopkvalificering.dk har vi kursister fra mange forskellige brancher. Der er kursusdeltagere, som tidligere har været beskæftiget indenfor marketing eller IT. Og vi har deltagere, som stifter bekendtskab med markedsføring og WordPress for første gang.

Der er ingen krav til uddannelsesniveau eller erhvervserfaringer for at blive godkendt hos os. Din indstilling sker via samarbejde med dit jobcenter, så det sikre, at vi kan imødekomme de skånehensyn og behov du har i forhold til at modtage undervisning. Det vigtigste er, at du er motiveret til at komme i beskæftigelse indenfor en branche, der er i udvikling, og hvor der er stor efterspørgsel på arbejdskraft. Det forventes, at WordPress også i den nærmeste fremtid bliver værktøjet, som virksomheder i store og små udgaver bruger, når de skal markedsføres på nettet.

Her kan du tage kursus i WordPress

Vores kontor er beliggende på Sjælland, og det er hér, du kommer til at befinde dig, når du vælger fysisk undervisning. Du kommer på hold sammen med maksimalt 10-11 andre kursister, så der er god tid til at hjælpe jer alle.

Muligheden for onlineundervisning skaber frihed og fleksibilitet. Modtager du undervisning derhjemmefra, er det i princippet over hele landet, du kan være deltager på et kursus i WordPress. Kommer du i beskæftigelse undervejs i dit kursus, skal det prioriteres at møde op på arbejdspladsen, og det kan blive aktuelt at få undervisning online.

 

Blogs

Nyeste blogindlæg

 

 

Modehuse skaber fornyelse til klassiske beklædningsgenstande

Modehuse skaber fornyelse til klassiske beklædningsgenstande

Sponsoreret indlæg De fleste kender til t-shirten, som næsten er et ikonisk stykke tøj. Den kan findes både i de mest simple former, men også med smart udskæring og snit. Når de fleste mennesker tænker på en standard stykke tøj, vil mange straks tænke på en t-shirt....

0 kommentarer

Indsend en kommentar