Overvejer du at lave din egen hjemmeside? Så er du formentlig stødt på ordene ‘webhotel’ og ‘hosting’. Faktisk er det blot to ord for det samme, men ved du, hvad begreberne dækker over? Det dykker vi ned i her.
Hvad er et webhotel, og hvorfor er det nødvendigt?
Helt kort fortalt er et webhotel en placering online, hvor alle dine hjemmesidefiler, såsom tekst, billeder, videoer osv., kan ligge, så andre kan se dem via internettet. Det vil typisk være på en server. Man kan sammenligne et webhotel med et rigtigt hotel, da du lejer en plads til dine filer. Dette kaldes også hosting. Typisk bruger man begrebet ‘shared hosting’, da du deler serverplads med andre hjemmesider.
Et webhotel er altid forbundet til internettet, så brugere kan tilgå din hjemmeside og dine filer døgnet rundt. Hjemmesidefilerne befinder sig på webhotellets server, og man kan sige, at de “serverer” filerne til dine besøgende.
Har du ikke et webhotel, skal du have din egen server, som din hjemmeside kan ligge på. Her har du selv ansvaret for at holde serveren online, hvilket er et større arbejde, og det kan være besværligt, hvis du ikke har den rette tekniske snilde. Derfor er det klart en anbefaling at leje en plads på et webhotel. Find hosting via guiden her og kom godt i gang.
Køb domæne sammen med hosting
Typisk kan man ikke købe et webhotel uden et domæne. Derfor er den nemmeste løsning at købe webhotel og domæne samme sted. Hosting er som nævnt der, hvor du har alle dine hjemmesidefiler liggende, men din plads på webhotellet skal naturligvis også have en adresse, så folk kan finde frem til den. Af den grund har du brug for et domæne, som peger mod din plads. Når brugere indtaster dit domænenavn, bliver de ført til dine hjemmesidefiler. Derfor bør du købe hosting og domæne sammen.
Hvordan vælger du den rette hosting?
Det kan være svært at finde den rigtige hosting, hvis det er første gang, du beskæftiger dig med det. Et godt råd er at vælge en udbyder, der tilbyder få produkter med alt inkluderet. Har udbyderen mange pakker, er det en fordel at vælge den mindste pakke som en start. Så ender du ikke med at betale for hosting, du ikke behøver. I stedet kan du opgradere, hvis behovet opstår.
Læs desuden anmeldelser af forskellige udbydere, så du sikrer dig et godt produkt med god service.
0 kommentarer