Spiseforstyrrelser

okt 10, 2022Viden0 Kommentarer

Bemærk denne artikel er ikke skrevet af lægefagligt personale og træder ikke derfor i sted for lægefaglige anbefalinger. 
Kontakt altid din læge hvis du har behov for at få svar på lægefaglige spørgsmål i konkrete tilfælde.
Haster din henvendelse ring til akut telefonen eller 112.

En spiseforstyrrelse er en psykisk lidelse, hvor du har et forstyrret, usundt og tvangspræget forhold til både mad, krop og vægt. Selve spiseforstyrrelsen kan vise sig på flere forskellige måder. Nogle mennesker undgår helt at spise. Andre kaster deres mad op igen, og andre overspiser uden opkast. Du kan læse mere om spiseforstyrrelser i det følgende.

Hvad er en spiseforstyrrelse?

En spiseforstyrrelse er en psykisk lidelse, hvor du har et unaturligt forhold til mad og din krop. Derfor er en spiseforstyrrelse også en fælles betegnelse for forskellige sygdomme, der centrerer sig omkring følelser og tanker, der er relateret til kroppen.

Selve forstyrrelsen udspiller sig på mange forskellige måder. Derfor vil nogle spiseforstyrrede personer være undervægtige. Andre vil overvægtige, og nogle vil være normalvægtige.

Fælles for dem alle er, at du som lidende vil opleve et problematisk forhold til mad, krop, identitet, selvfølelse og selvkontrol.

Forskellige former for spiseforstyrrelser

I diagnosesystemerne bliver overordnet skelnet mellem tre forskellige hoveddiagnoser inden for spiseforstyrrelser:

  • Anoreksi
  • Bulimi
  • Tvangsoverspisning (også kaldet Binge Eating Disorder eller BED)

For de fleste patienters vedkommende er det dog ikke muligt at lave en så skarp opdeling. I stedet vil der være tale om en såkaldt atypisk spiseforstyrrelse, hvor kriterierne gradbøjes.

Om anoreksi

Anoreksi er karakteriseret ved, at du som lidende gerne vil tabe dig. Du er også bange for at tage på. Ofte vil du altid se dig selv som overvægtig, ligegyldigt hvor meget du så taber dig. Du vil sulte dig selv og ofte undgå helt at spise. Ofte vil du også motionere overdrevet for at kunne øge din kalorieforbrænding.

Om bulimi

Ved bulimi vil du som lidende få såkaldte ædeflip, hvor du spiser en stor mængde mad. Ofte vil ædeflippet vare kort tid. Bagefter vil du fremprovokere en opkastning for at komme af med maden igen. Det kan også være, at du tager slankepiller eller afføringsmidler for at hjælpe kroppen af med maden, inden den bliver optaget.

Om tvangsoverspisning

Hvis du lider af tvangsoverspisning, vil du spise en overdrevet stor portion mad, hvorefter du vil blive fyldt af både skam, væmmelse og afsky. Ofte vil du spise store mængder mad på relativt kort tid, hvor du har oplevelsen af at miste din selvkontrol.

I modsætning til bulimi vil overspisninger ikke blive forbundet med såkaldt kompenserende adfærd, hvor du enten kaster maden op, tvangsmotioner eller faster. Derfor vil mennesker med en tvangsoverspisning ofte også være overvægtige. Det skyldes, at kroppen ikke kan nå at forbrænde det mad, der bliver indtaget.

Om ortoreksi

Ortoreksi er ikke en diagnose inden for spiseforstyrrelser, men flere fagfolk og almindelig mennesker anvender alligevel begrebet. Ved ortoreksi vil du som lidende have et overdrevet fokus på sund mad.

Her vil dine tanker om sund mad overtage dit liv, så det påvirker dig både fysisk, psykisk og socialt. Ironisk nok fører ortoreksi derfor til et usundt liv.

Om megareksi

Megareksi er heller ikke en anerkendt diagnose, men stadig et begreb, der ofte anvendes i forbindelse med spiseforstyrrelser. Ved megareksi vil du som lidende have et stort ønske om en større og fyldigere krop. Ofte vil dette ønske eksistere samtidig med, at du har en oplevelse af, at din krop er for tynd, let og ikke-muskuløs.

Hvis du lider af megareksi, vil du ofte træne i timevis og følge særlige diæter, der har til formål at øge din muskelmasse.

Hvordan udvikler man en spiseforstyrrelse?

Da der findes forskellige slags spiseforstyrrelser, er det også vidt forskelligt, hvordan et menneske udvikler en. Ofte ses det, at anoreksi eller bulimi opstår i ungdomsårene. Tvangsoverspisning opstår derimod ofte senere i livet.

Der er en overvægt af piger og kvinder, der udvikler en spiseforstyrrelse, selvom drenge og mænd også sagtens kan lide af det.

Blogs

Nyeste blogindlæg

 

 

Modehuse skaber fornyelse til klassiske beklædningsgenstande

Modehuse skaber fornyelse til klassiske beklædningsgenstande

Sponsoreret indlæg De fleste kender til t-shirten, som næsten er et ikonisk stykke tøj. Den kan findes både i de mest simple former, men også med smart udskæring og snit. Når de fleste mennesker tænker på en standard stykke tøj, vil mange straks tænke på en t-shirt....

0 kommentarer

Indsend en kommentar