SEO-kursus for ledige

nov 25, 2022SEO - Viden0 Kommentarer

Kunne du tænke dig et fremtidigt job, hvor du arbejder med digital markedsføring, markedsanalyser og tekster på et højt niveau? Så er et SEO-kursus for ledige noget for dig.

Et SEO-kursus for ledige giver dig mulighed for at arbejde med opsætning og content på hjemmesider for virksomheder og webbureauer.

Går du med en drøm at starte selv, fx som iværksætter, kan et SEO-kursus give dig en værdifuld indsigt i, hvordan du bygger din virksomheds hjemmeside op, så du får maksimal synlighed og en god ranking på søgemaskinerne helt fra start.

Hvad er SEO for en størrelse?

Det danske ord for SEO er ”søgemaskineoptimering”. Det vil sige en proces, der potentielt kan gøre en hjemmeside mere egnet til de forskellige søgemaskiner. De store søgemaskiner som Google, Bing og Yahoo rangerer alle sammen hjemmesider ud fra, hvor hurtige, letlæselige og relevante hjemmesiderne synes at være i forhold til de søgeord, brugerne skriver i deres søgen efter en given ting eller en ydelse online.

SEO bygger kort sagt på:

  • Hvordan søgemaskinerne virker
  • Søgemaskinernes algoritmer
  • Hvad brugerne søger på
  • Hvordan brugerne søger

En søgemaskine har til formål at gøre brugeroplevelsen så god som overhovedet muligt, derfor ændres og forbedres algoritmerne hele tiden. Og derfor er arbejdet med SEO ikke noget, du gør én gang og så ikke mere. Det er en proces, hvor opdateringer, tendenser og metoder hele tiden skal tages indarbejdes på hjemmesiden.

Hvad kan du lære på et SEO-kursus?

Med et SEO-kursus får du indsigt i, hvordan søgemaskiner som fx Google fungerer, og hvordan søgemaskinerne rangerer forskellige hjemmesider, når du eller en anden søger på et produkt eller en ydelse. Det lyder enkelt: Synlighed og høj placering – flere besøgende på siden og flere kunder.

Desværre er det langt fra så enkelt. Der er en hel række faktorer, der spiller ind for at opnå den eftertragtede placering som nr. 1 hos fx Google. På et SEO-kursus for ledige lærer du de grundlæggende aspekter bag søgemaskineoptimering og ranking med fokus på emner som:

  • Introduktion til SEO
  • Den brugervenlige og mobilvenlige hjemmeside
  • Strategi, analyse og valg af søgeord
  • Onsite SEO – opsætning, menuer og indhold
  • Offsite SEO – Gode links og linkbuilding
  • Teknisk SEO i korte træk

Til dig, der gerne vil være iværksætter

Hvis du gerne vil begynde som iværksætter eller på anden måde starte din egen virksomhed, da lærer du bl.a., hvordan en hjemmeside skal bygges op, så den engagerer kunderne, er brugervenlig og nemt kan læses på en mobiltelefon. Og oveni hatten giver et SEO-kursus for ledige dig en dybere indsigt i, hvad dine potentielle kunder rent faktisk leder efter og efterspørger, når de søger på nettet.

Du lærer altså ikke bare, hvordan du kan gøre din kommende virksomhed mere synlig, du får også vigtige oplysninger, så du kan udvikle de rette markedsføringsstrategier – og nok så vigtigt: Du får en idé om, hvilke produkter og ydelser der efterspørges mest, indenfor den branche du vil ind i.

Hvorfor er SEO så vigtigt?

Når du skal forstå betydningen af SEO, så brug lige et sekund på at tænke over, hvordan du selv søger på nettet…

Du taster søgeord og klikker på første forslag, måske det næste – men det er sjældent, at du går længere ned, er det ikke?

Hver eneste dag bliver der lavet milliarder af søgninger på fx Goggle, og studier har vist, at første hjemmesideforslag på Goggle får over 32% af alle klik – og herefter går det stærkt ned ad bakke. Forslag to får lige over 17% af klikkene, mens forlag syv fx må nøjes med under 4%.

Helt galt går det, hvis en hjemmeside ligger og roder omme på næste side med søgemaskinens forslag til egnede sider. Spørger man brugerne af Google, siger over 90% af dem, at de aldrig går videre til side to.

Årsag: Som forbrugere har vi ikke tålmodighed til at klikke rundt. Det vi søger, vil vi have – med det samme og fra første klik.

En god ranking på søgemaskinerne betyder flere besøgende og flere konverteringer, det vil sige klik, der resulterer i et salg. Men selv om, der ikke er et salg, så er hjemmesidens synlighed forbedret – og måske husker du/forbrugeren siden næste gang, der skal søges. For var der ikke noget med….

 

Blogs

Nyeste blogindlæg

 

 

Modehuse skaber fornyelse til klassiske beklædningsgenstande

Modehuse skaber fornyelse til klassiske beklædningsgenstande

Sponsoreret indlæg De fleste kender til t-shirten, som næsten er et ikonisk stykke tøj. Den kan findes både i de mest simple former, men også med smart udskæring og snit. Når de fleste mennesker tænker på en standard stykke tøj, vil mange straks tænke på en t-shirt....

0 kommentarer

Indsend en kommentar