Bemærk denne artikel er ikke skrevet af lægefagligt personale og træder ikke derfor i sted for lægefaglige anbefalinger. Kontakt altid din læge hvis du har behov for at få svar på lægefaglige spørgsmål i konkrete tilfælde. Haster din henvendelse ring til akut telefonen eller 112.
Hvad er psykiske sygdomme?
Psykiske sygdomme defineres ofte som tilstande, der på den eller den anden måde medfører forandringer i et menneskes måde at tænke, føle eller handle på. Symptomerne på psykiske sygdomme findes i rigtig mange former, men fælles for de fleste af dem er, at de gør det svært for den ramte for eksempel at gennemføre sine daglige gøremål.
Hvilke psykiske sygdomme er de mest almindelige?
Det diagnostiske system er mere omfattende end nogensinde før, og der findes langt flere psykiske sygdomme, end hvad der kan nævnes her. Angst og depression er dog blandt de mest almindelige i Danmark.
Stort set alle mennesker oplever i nogen grad angst eller depression i løbet af et liv. Der er ikke noget unormalt ved af og til at føle sig bange eller nedtrykt. Dog bliver der tale om en reel psykisk sygdom, når symptomerne bliver kroniske.
Angst
Ifølge Psykiatrifonden omfatter angstens mest almindelige symptomer blandt andet hjertebanken, svimmelhed, søvnproblemer, koncentrationsproblemer, irritabilitet, mavesmerter, trykken i brystet, vejrtræningsproblemer og generel uro. Nogle mennesker med angst vil dertil regelmæssigt opleve panikangstanfald, hvor hele kroppen går i alarmberedskab, og de får følelsen af at være ved at dø, selvom de på ingen måde er i fare. Svær angst behandles ofte med en kombinationen af psykoterapi og medicin.
Depression
Milde depressioner kan med lidt arbejde fra patientens side godt gå over af sig selv. Svære depressioner er derimod ikke nemme at slippe af med. Som svær angst behandles svær depression typisk med både medicin og psykoterapi. Hvor nogle depressive mennesker kommer i bedring efter et par måneders behandling, vil andre kæmpe med depressionen i år ad gangen. Psykiatrifonden lister tristhed, koncentrationsbesvær, manglende motivation, søvnbesvær, rastløshed, appetitforstyrrelser og selvmordstanker som de mest udbredte symptomer på depression.
Hvorfor bliver nogle mennesker psykisk syge?
Der er endnu ikke forskningsmæssig enighed om, hvorfor nogle mennesker bliver psykisk syge. Typisk opstår en psykisk sygdom som følge af en voldsom følelsesmæssig oplevelse eller af en anden form for psykisk overbelastning, men der findes også tilfælde, hvor de psykiske sygdomme melder deres ankomst uden varsel og fra det ene øjeblik til det andet.
Mange psykiske sygdomme kan ikke scannes eller på anden måde kortlægges i stil med fysiske sygdomme, og derfor er det ofte også langt mere kompliceret at stille en diagnose. Der er dog bred enighed om, at behandlingen af psykiske sygdomme er mest effektiv, hvis diagnosen stilles tidligt, og derfor bør du altid tage kontakt til lægen, hvis du begynder at udvise symptomer på en psykisk sygdom.
0 kommentarer