Bemærk denne artikel er ikke skrevet af lægefagligt personale og træder ikke derfor i sted for lægefaglige anbefalinger. 
Kontakt altid din læge hvis du har behov for at få svar på lægefaglige spørgsmål i konkrete tilfælde.
Haster din henvendelse ring til akut telefonen eller 112.

Ifølge den danske ordbog er paranoid et tillægsord, der beskriver en person, der lider af paranoia eller har en overdreven tilbøjelighed til at føle sig forfulgt. Som substantiv ville man kalde det en paranoid person.

Det er den helt konkrete beskrivelse af, hvad det vil sige at være paranoid. Dog kan det i praksis se ud på mange forskellige måder.
Hos den helt almindelige dansker gemmer der sig en lille smule paranoia – vi kigger os nogle gange over skulderen, når vi går udenfor om aftenen, vi låser døren, hvis vi hører en underlig lyd. Men for nogen går paranoia ind og forstyrrer deres hverdag, og faktisk kan de både udgøre en fare for sig selv og for andre.
Netop disse psykoser kan du læse meget mere om lige her.

Kronisk paranoid psykose

En af de tilstande, der kan forårsage en form for paranoia, er kronisk paranoid psykose. Det er en relativt sjælden tilstand, det opstår uden nogen tilsyneladende grund, og så ses det særligt hos misbrugere.

Hvad er paranoid psykose?

En psykose er en alvorlig sindssygdom, og når det lige netop handler om paranoid psykose, så inkluderer det ofte – men ikke kun – vrangforestillinger.
Den syge vil altså opleve aspekter af verden på en markant anderledes måde, end de ville, hvis de var raske. Ofte indebærer det følelsen af at være forfulgt af rumvæsener fra det ydre rum, hvorfor mange ofte vil se personerne som skøre.

Paranoid psykose – eller paranoia, som det også kaldes – findes ofte hos de personer, der har en paranoid personlighedstype. Vrangforestillingerne er ikke nødvendigvis umulige, men de vil også være usandsynlige, hvilket kan gøre det svære for den syge at indse, at det ikke er ægte.

En anden måde at beskrive sygdommen på er, at personen har fejlagtige opfattelser af den ydre virkelighed, der er baseret på forkerte slutninger. Til trods for at der mangler beviser, vil de være overbeviste om, at det de oplever er ægte. Hvilket netop også kan skyldes, at det ikke er bizarre elle helt umulige vrangforestillinger, som dem man for eksempel ville se hos en person med skizofreni.

På grund af disse vrangforestillinger vil personen begynde at være mistænksom overfor andre, og de vil miste tillid. De fortolker handlinger som fjendtlige, og de kan hurtigt komme til at tro, at alle er ude på at gøre dem ondt.

Symptomer på paranoid psykose

Vrangforestillingerne er klart det største symptom på paranoid psykose. De kommer som sagt til udtryk ved forkerte påstande om omverden; altså et syn på omverdenen der ikke stemmer overens med andres.
Det handler altså i højere grad om en mangel på indsigt, hvorfor de ikke selv vil kunne forstå, at noget er galt. Derfor er det også oftere familie, politi, kollegaer eller måske en læge, der først mistænker sygdommen hos den ramte.

I nogle tilfælde vil vrangforestillingerne kun dreje sig om et afgrænset felt, hvorfor det ikke behøver at være hele individets verdensforestilling, der er forskruet. Det kan være et enkelt unormalt fænomen, som paranoiaen lægger sig til. Dog vil det typisk være situationer, som kan forekomme i det virkelige liv, men som blot ikke forekommer for den syge.
De mest almindelige tilfælde vil være følelsen af at blive forfulgt, at være udsat for et komplot, at være uelsket, at have en infektion eller at blive bedraget af sin kæreste. Ting, der kan ske i det virkelige liv, men som det er usandsynligt at blive udsat for.

Hvorfor får man paranoid psykose?

Man kender ikke umiddelbart årsagen til at paranoid psykose opstår, men man har en klar ide om, at det både kan skyldes arv og miljø.
Hvis man kigger på det fra et miljø-synspunkt, ser man ofte en række fællestræk hos familierne, hvor de psykisk syge kommer fra. De er kendetegnede ved mistro, stive regler, fornuftsstridige holdninger, frygt, uforløste frustrationer og forventninger om fjendtlighed fra omverden.

Derudover kan paranoid psykose også være et symptom på mange sygdomme, hvorfor det også særligt ses hos ældre mennesker og mennesker med sansehandicap. Misbrug kan også medføre en psykose i form af paranoid psykose.

Fra et arv-synspunkt ser det ud til at visse minoritetsgrupper er mere udsatte for at udvikle sygdommen, hvilket underbygger, at det kan skyldes genetik. Faktisk anslås det, at 50 procent af risikofaktorerne for at udvikle paranoid psykose er genetisk betingede.

Med al sandsynlighed handler det om, at nogle mennesker har et paranoidt gen, som kan blive tændt i barndommen, hvis deres hjem for eksempel et præget af mistro og en forventning om fjendtlighed.

Forløbsbeskrivelse

Alt det ovenstående vil være beskrivelsen af den syge, når de allerede oplever vrangforestillingerne, og de er i den paranoide psykose. Indtil da vil personen blot have haft nogle paranoide karaktertræk. Det kommer til udtryk i form af at være nærtagende, mistænksom eller en fornemmelse af at være genstand for særlig opmærksomhed.

Psykosen kan efterfølgende bryde ud af sig selv, men det ses også at den bryder ud efter en traumatisk hændelse, hvor personen har været ramt; og netop denne hændelse vil være én, som den paranoide holder fast i.
Nu vil personen opleve flere vrangforestillinger, og de vil virke rethaveriske, påholdende, selvhøjtidelig og bedrevidende. Der er altså intet der kan modbevise dem, og der er intet, som de vil lade sig korrigere af.
Samtidig vil de også begynde at markere sig på en anden måde. De vil sagtens kunne være i både krævende, men også velkvalificerede jobs så længe de ikke bliver modsagt.

Deres evne til at lande disse jobs kommer også fra, at de udviser en stor passion om deres projekter og gode ideer, og derfor vil de kunne bevæge sig langt, såfremt der ikke er nogen, der går i vejen for dem.

I løbet af sygdomsforløbet vil det være muligt at se en veksling i styrke, og der vil derfor være ”gode” perioder og ”dårlige” perioder. Dog betyder det ikke, at sygdommen ikke er kronisk, det regner man den for at være alligevel.

Diagnosen

Diagnosen paranoid psykose vil blive stillet af en læge, men først hvis der ikke er tegn på anden sindssygdom. Den kan ofte blive forvekslet med enten skizofreni, depression/mani eller sindslidelse sekundært til fysisk sygdom.

De forskellige typer af paranoid psykose

Paranoid psykose kan betragtes som et paraplybegreb for de forskellige typer, der gemmer sig nedenunder. Det, der er fælles for dem, er, at de skaber en form for paranoia hos personen, der lider under psykosen.

Du kan blive klogere på de forskellige typer lige her nedenfor.

Den Erotomane type

Den erotomane type lider af en vrangforestilling om, at en anden person er forelsket i dem. Det vil i mange tilfælde være en filmstjerne, som de prøver at kontakte enten igennem opkald, beskeder, gaver eller endda ved at finde vedkommendes adresse og besøge dem. Dermed knytter stalking sig til denne type.

Den gradiøse type

Den gradiøse type lider af den vrangforestilling, at de har et stort og uopdaget talent – måske har de gjort sig en vigtig opdagelse, måske har de et særligt forhold til en fremtrædende person, eller måske har de en helt særlig religiøs indsigt.

Den jaloux type

Den jaloux type beskrives næsten af navnet. Men her tales der ikke bare om mild jalouxi, men om en fast overbevisning om, at den syges ægtefælle eller kæreste er dem utro, uanset hvilke beviser der måtte være, der siger noget andet.
Denne tilstand kan være farlig for den pågældendes partner, idet det kan føre til både heftige anklager, men også nogle gange fysiske angreb.

Forfølgelsestypen

Forfølgelsestypen er overbevist om, at de bliver forfulgt af én, som vil skade dem. De er svære at gennemskue, fordi beskrivelsen af oplevelsen kan virke troværdig, og derfor opfatter man ikke nødvendigvis, at personen er psykisk syg, når det først bliver bragt på bane.

Den somatiske type

Sidst er der den somatiske type. Her er vrangforestillingen knyttet til kroppens funktioner og sanseindtryk. Det vil sige, at de kan være overbeviste om, at de er smittede med insekter eller parasitter, at de udsender en ubehagelig lugt, eller at dele af deres krop enten ikke virker eller måske er misdannede eller svært afvigende.
Det kan til forveksling ligne hypokonderen, men hvor hypokonderen vil indse, at der ikke er noget galt, og at frygten for sygdommen er grundløs indenfor et kortere tidsrum, så vil den somatiske type ikke være til at overbevise.

Hvor hyppigt forekommer paranoid psykose?

Paranoid psykose er heldigvis en sjælden tilstand. Der viser sig ikke mere end mellem 1 og 3 nye tilfælde pr. 100.000 indbyggere pr. år, hvorfor det kan betragtes som værende en relativt lille procentdel. Antallet kan dog være højere, idet det er svært at udpege dem, der ikke er i systemet, og de oftest ikke selv søger hjælp.

Derudover ses tilstanden hyppigst hos midaldrende og ældre mennesker, og det er også en smule hyppigere blandt kvinder.

Er der hjælp at hente?

Som sagt vil personen med den paranoide psykose ikke selv opsøge læge, idet de ikke selv kan se problemet. Og det kan være svært som familiemedlem at få personen til at søge lægehjælp, da det vil kræve, at de også kan se, at der er et problem.

Ligeledes – hvis det skulle lykkedes at få personen til læge – vil det være svært for lægen at få etableret et samarbejde, igen fordi personen vil benægte, at der er noget galt.

Såfremt det bliver muligt at hjælpe den syge, vil det kræve et stabilt og fortroligt forhold mellem patienten og behandlere. Det vil være afgørende for, at behandlingen virker.
Det vil både hjælpe patienten med at være modtagelig overfor behandlingen, og det vil øge chancen for, at de tager en antipsykotisk medicin stabilt i hjemmet, hvilket kan være en udfordring. Dog vil medicinen hjælpe på den syges lidelse og spænding, hvorfor det vil være fordelagtigt.

Hvis personen er modtagelig overfor den hjælp, som de bliver tilbudt, er der faktisk studier, der peger på, at det vil være muligt at få psykosen til at forsvinde. Det er studier, der foretog en systematisk gennemgang af mere end 100 forskellige sygdomshistorier, og det viser sig, at psykosen forsvandt hos halvdelen af dem, der tog imod behandling med medicin.
Det er altså værd at give det et forsøg.

Derfor er det vigtigt at søge hjælp

Hvis ikke mennesker med en kronisk paranoid psykose får den rette behandling, kan tilstanden med tiden forværres til en egentlig sindssygdom. Derfor er det vigtigt for den syge at få hjælp, så det kan holdes i skak. Dog vil de som sagt sjældent selv søge hjælp for deres psykiske problemer, da de jo ikke mener, at der er noget galt med dem.
Det skal i så fald være i tilfælde af fysiske gener, som lægen opfatter som enten påfaldende eller urealistiske – ofte fordi de ikke er til at se for andre end den syge.

Derfor vil der heller ikke være meget at gøre for at undgå eller forværre sindslidelsen. Indsigten i egen sygdom er simpelthen for svækket. Det eneste, der kan være værd at give en chance, er medicinsk behandling, men det kræver tillid til både sin behandler og sine nærmeste.

Hvis psykosen er udløst af en sygdom i hjernen eller et misbrug, vil det selvfølgelig være nødvendigt, at de grunde også skal udredes.

Er paranoid psykose farligt?

Paranoid psykose kan være farligt for de mennesker, der er omkring dem. I nogle af de tilfælde, hvor der er tale om stalking, har det været en person, der led under paranoid psykose – særligt den erotomane og jaloux type, og dermed kan det være forbundet med en øget risiko for vold.

Modsat er personerne, der føler sig forfulgte, også forbundet med en øget risiko for vold, da de kan gå til angreb på en tilfældig – måske en der tilfældigvis skal samme vej. De tror simpelthen, at de agerer i rent selvforsvar.

Sidst kan en person med paranoid psykose af den såkaldte somatiske type have held til at overbevise sundhedspersoner om kirurgiske indgreb, som går ind og svækker helbredet, hvorfor det også kan være farligt. Det gælder særligt, hvis de har arbejdet i sundhedssektoren, uden at sygdommen er blevet opdaget.

Skizofreni

Skizofreni er en anden psykisk lidelse, der kan medføre paranoia. Dog er det ikke garanteret, som det er med kronisk paranoid psykose. Skizofreni kan nemlig vise sig på mange forskellige måder, og derfor er det ikke nødvendigvis givet. Det skyldes blandt andet, at der er fem forskellige typer af skizofreni:

• Paranoid skizofreni
• Hebefren skizofreni
• Kataton skizofreni
• Udifferentieret (blandet) skizofreni
• Simpel skizofreni

Paranoid skizofreni

Den mest almindelige form for skizofreni er den paranoide skizofreni, og det er én af dem, der kan medføre paranoia. Her er man især præget af vrangforestillinger og hørehallucinationer – typisk af den type, hvor man føler, at man bliver forfulgt. Det ligner på den måde i høj grad psykotisk paranoid.

Symptomerne på paranoid skizofreni er nogenlunde begrænsede til vrangforestillinger, og det er også det, man typisk kender skizofreni for. Det vil altså også sige, at følelseslivet hos den skizofrene på mange måder kan være upåvirket.

Sygdomsforløbet

I og med der er fem forskellige former for skizofreni, kan sygdomsforløbet også se meget forskelligt ud fra person til person. Dog kan de fleste sygdomsforløb opdeles i tre faser: forvarselsfasen, sygdomsfasen og forløbet efter den første psykose.

Forvarselsfasen

Forvarselsfasen finder kun sted, hvis sygdommen kommer snigende. Det er også muligt at sygdommen kommer til pludseligt i tilfælde af enten en dramatisk begivenhed eller et misbrug, men ellers bryder den som regel ud i 16-24-årsalderen, og den kommer med et forvarsel.

Forvarselsfasen kan vare fra nogle få måneder til flere år, og den er præget af rastløshed, angst, irritabilitet og nedtrykthed. Man kan have en tendens til at isolere sig, fordi det kan være svært at være sammen med andre, og så kan man have svært ved at sove og koncentrere sig.
Mærkelige ideer og interesser kan opstå i denne periode, og så får man perceptionsforstyrrelser. Det vil sige, at ting ændrer udseende: En dørkarm kan komme til at se forvrænget ud eller en næse bliver pludseligt meget stor.

Symptomerne vil være tiltagende op til det såkaldte psykotiske sammenbrud, og det vil være muligt at genkende dem for en person, der har oplevet det flere gange. I så fald er det muligt at igangsætte behandling og på den måde komme det i forkøbet.
For en der oplever det første gang, vil det dog være svært at forstå, hvad der foregår – og så kan symptomerne også vise sig, uden at det videreudvikler sig.

Sygdomsfasen

Sygdomsfasen kan også betegnes som den psykotiske fase. Det vil sige, at det er her at hallucinationerne og vrangforestillingerne forekommer. Og det er netop, når disse begynder at komme, at man betragter den som begyndt.

Hvis du begynder at opleve hallucinationer og vrangforestillinger, så handler det om at søge hjælp med det samme, så du kan komme i behandling så hurtigt som muligt.

Sygdomsfasen eller den psykotiske fase kan vare i få måneder, men den kan også vare i flere år – det afhænger af typen af skizofreni, der rammer, hvor hårdt man rammes, samt hvor hurtigt man kommer i behandling.

Forløbet af den første psykose

Efter den første psykose starter et nyt forløb, og det kan se meget forskelligt ud fra person til person. Hvor nogle kommer sig fuldstændig, så vil andre have vedvarende psykotiske symptomer resten af livet. Nogle helt tredje vil opleve, at symptomerne kommer tilbage i perioder, mens andre periode er mere rolige eller måske endda helt fri for symptomer.

Det er altså meget varierende fra person til person, og det er ikke muligt at forudsige, hvordan det kommer til at forløbe.

Sygdomsforløbet i tal

Der er foretaget undersøgelser, der viser, at ca. 20 procent bliver raske igen uden flere psykotiske perioder. De vil også kunne klare sig uden medicin. Dog kan de opleve forskellige vanskeligheder socialt, og de vil muligvis også udvise kognitive symptomer. Det vil sige, at de vil opleve problemer med hukommelsen eller med at koncentrere sig.

Derudover viser undersøgelsen også, at ca. 30 procent vil have perioder, hvor de psykotiske symptomer blusser op igen. Dog har de perioder med afdæmpede eller næsten ikkeeksisterende symptomer og kun kortvarige indlæggelser.

Yderligere 30 procent har flere svære psykotiske perioder, der af den grund også inkluderer længerevarende indlæggelser. De vil desværre også opleve, at de mellemliggende perioder er præget af en del psykotiske symptomer.

Sidst – hos de sidste 20 procent ca., er den psykotiske fase vedvarende, og symptomerne er mange til trods for behandling. Der kommer dog næsten altid en bedring med årene, hvorfor alt håb ikke er ude.

Hvorfor får man skizofreni?

Ligesom med mange andre psykiske sygdomme kan det være svært at fastlægge en præcis årsag til, at man udvikler skizofreni. Det skyldes både noget biologisk samt de psykologiske og sociale forhold, som man vokser op og lever i.

Dog ved man, at skizofreni formentligt skyldes sygdom i hjernen. Man har set, at hjernen er særligt sårbar hos dem, der lider af skizofreni, og derfor er der altså ikke meget, man kan gøre for at forebygge lidelsen. Det handler primært om ens gener.
Det betyder dog ikke, at du er garanteret at få skizofreni, blot fordi der er en i din familie, der lider af den psykiske sygdom. Og det gælder heller ikke, hvis du arver anlægget for at udvikle sygdommen. Det sker i kombinationen med andre faktorer.

Hvor stor er chancen for, at jeg udvikler skizofreni?

I og med generne spiller så stor en rolle i forhold til at udvikle skizofreni, så vil chancen for, at du udvikler den psykiske lidelse være større, hvis dine forældre lider af skizofreni.

Hvis begge dine forældre er ramt, vil der være en risiko på ca. 45 procent for, at du også udvikler sygdommen. Hvis det kun er den ene forældre, så falder risikoen dog til ca. 12 procent. Yderligere falder risikoen, hvis det er din bedsteforælder, der har sygdommen; her er den helt nede på ca. fire procent.
Til sammenligning ligger den på mindre end 1% i den generelle befolkning, hvorfor det er et gen, som du så vidt muligt bør være opmærksom på ikke at få tændt.

Hvad er en personlighedsforstyrrelse?

En personlighedsforstyrrelse er en psykiatrisk lidelse, der betegner det fænomen at have en personlighed, der på en eller anden måde afviger fra normen. Det er en meget generel betegnelse, og der findes flere forskellige varianter under begrebet.

Det er ikke nemt at spotte personlighedsforstyrrelser, idet de først kommer til syne i de nære relationer, eller når personen føler sig presset. Derfor vil det heller ikke være noget, der præger personen altid.
Ofte vil personen også have ret almindelige træk, som ses hos mange mennesker – hos dem er det givne træk blot mere dominerende, end hvad der betragtes som værende normalt.

Symptomer på en personlighedsforstyrrelse

Netop fordi der er en række forskellige personlighedsforstyrrelser, så er der også en række symptomer. Dem, der kommer til udtryk ved den givne person, vil afhænge af hvilken personlighedsforstyrrelse, de har.

Der er dog nogle meget generelle træk, som man kan sige går igen blandt personlighedsforstyrrelserne. Det omfatter:

• Erkendelse og holdning
• Følelsesliv
• Impulskontrol og behovstilfredsstillelse
• Interpersonelle relationer
• Afvigelsen viser sig i indre oplevelser og ydre adfærd
• Adfærden er gennemgribende ufleksibel, utilpasset og uhensigtsmæssig
• Ubehag og belastning for personen selv og vedkommendes omgivelser
• Tilstanden har varet fra barndommen eller den tidlige ungdom

For at man kan diagnosticere en person med en personlighedsforstyrrelse, skal de være afvigende i oplevelsesmåde og adfærd fra kulturelle normer på mindst to af de ovenstående punkter.

De forskellige varianter

Man skelner mellem forskellige varianter af personlighedsforstyrrelse, og de vil hver især afvige på forskellige måder.

Har man en såkaldt excentrisk personlighedsforstyrrelse, vil man være mere mistroisk, afvisende og indesluttende end normalt. Det gælder de paranoide personlighedsforstyrrelser og de skizoide typer.

Har men en emotionel personlighedsforstyrrelse vil man typisk være udadreagerende, opmærksomhedssøgende og være tilbøjelig til at være i sine følelsers vold. Det gælder de histrioniske, emotionelle, dyssociale og narcissistiske typer.

Sidst er de ængstelige og nervøse personlighedstyper, der som regel har en meget pedantisk, ængstelig og hjælpeløs adfærd. Det inkluderer de tvangsprægede, ængstelige og dependente typer.

Den paranoide personlighedsstruktur

Som sagt ovenfor tilhører den paranoide personlighedstype den excentriske personlighedsforstyrrelse, og man vil være tilbøjelig til at være mistroisk, afvisende og indesluttende. Samtidig vil man også opleve, at man er en smule overfølsom overfor nederlag og afvisning, og man kan også blive opfattet som stridbar. Dette skyldes ofte, at man nemt kan føle sig forfulgt eller uretfærdigt behandlet – ligesom dem, der lider af kronisk paranoid psykose.

Samtidig skyldes det også, at man har nemt ved at opfatte andres handlinger som fjendtlige. Man er samtidig tilbøjelig til at føle sig meget vigtig og betydningsfuld uden altid at have noget at bakke det op med.

Hvordan udvikler den paranoide personlighedsforstyrrelse sig?

Personlighedsforstyrrelser udvikler sig primært i de første år af vores liv. De skabes på baggrund af både arv og miljø, hvorfor din personlighed er ude af din kontrol. Det er i høj grad op til dine forældre at give dig en tryg barndom med masser af nærhed og omsorg, da det er afgørende for barnets udvikling. Særligt den sunde tilknytning er vigtig i forhold til, om man udvikler en sund personlighed eller en forstyrret personlighed.

Igennem barndommen og ungdomslivet vil de første tegn på en eventuel personlighedsforstyrrelse begynde at vise sig. Afhængig af om du formår at skabe længere og gode stabile relationer igennem dit ungdomsliv, og om du kommer i behandling for din personlighedsforstyrrelse, jo mindre vil personlighedsforstyrrelsen komme til at præge dit liv. Dog er det netop også evnen til at indgå i tætte og stabile relationer, der påvirkes negativt af en personlighedsforstyrrelse, hvorfor det kan være svært.

Hvis ikke personlighedsforstyrrelsen bliver behandlet kan det have store konsekvenser for dig både rent personligt, men også socialt. I hvor høj grad afhænger selvfølgelig af typen.

Hvordan er livet med en paranoid personlighedsforstyrrelse?

Hvis du lider af en paranoid personlighedsforstyrrelse, vil du have de bedste muligheder for at normalt liv, hvis du går i behandling. Herigennem kan du nemlig få nogle værktøjer, der kan hjælpe dig med at skabe de tætte og stabile relationer, som kan virke lindrende på din personlighedsforstyrrelse. Det vil gøre det nemmere for dig at komme ud i verden rent socialt, og så vil det også give dig færre personlige kvaler.

Behandlingsmuligheder

Der findes gode behandlingsmuligheder for langt de fleste personlighedsforstyrrelser. Dog kræver de alle, at man er villig til at erkende, at noget er galt, hvilket er en udfordring på tværs af stort set alle personlighedsforstyrrelser. Dermed er det også langt de færreste, der får den hjælp, som de har brug for.

Hvis man får den hjælp, som man har brug for, så vil man ofte opnå en bedre forståelse af sig selv. Man vil blive klogere på, hvordan man skal håndtere de situationer, der udfordrer en, og man vil have nemmere ved at acceptere sig selv, som den man er.

Behandlingsmulighederne for dig med en personlighedsforstyrrelse er primært psykoterapi og behandling via medicin.

Psykoterapi

Psykoterapien vil gå ind og afhjælpe din paranoide personlighedsforstyrrelse eller de følger, der kommer. Det kan være alt lige fra depression, angst, spiseforstyrrelser eller misbrug.
Det er vigtigt, at du er motiveret til at kunne fungere bedre i verden, når du går i psykoterapi, og så er det vigtigt, at du leder efter en behandler, som du har god kemi og tillid til.

Medicinsk behandling

Når man snakker om medicinsk behandling i forbindelse med personlighedsforstyrrelser, så er det ikke i form af medicin, der går ind og behandler selve personlighedsforstyrrelsen. Det er nærmere medicin, der går ind og behandler de symptomer, der kan følge sygdommen. Det gælder blandt andet antidepressiv medicin, hvis man lider af tankemylder, søvnbesvær eller uvirkelighedsfornemmelser.

Sådan hjælper du dig selv

Hvis du har symptomer på en personlighedsforstyrrelse, er det vigtigt for dig selv og dem omkring dig, at du søger hjælp, og det er vigtigt, at du holder dig åben overfor at erkende din lidelse. Det er også vigtigt at være tålmodig, da resultaterne ikke vil vise sig efter første behandling, men derimod over tid.
Og sidst er det vigtigt at du passer på dig selv. Sørg for at få nok – og gerne rigeligt – med søvn, undgå alkohol og husk at tale pænt til dig selv.

Sådan kan du hjælpe en, du har nær

Personlighedsforstyrrede mennesker er svære at være omkring, og derfor står man som pårørende med en opgave, der kan være uoverskuelig at bære. Man kan både føle skyld, skam og magtesløshed, og man kan samtidig være frustreret over den måde, som personen med personlighedsforstyrrelsen handler på.
Her er det vigtigt at huske, at de ikke selv har valgt det. Samtidig er det også vigtigt for dig at passe på dig selv og måske indse, at du også har brug for at tale med en psykolog. Det er nemlig tungt – og så hjælper det ikke, at personlighedsforstyrrelser er så tabuiserede.

Hvor mange har en personlighedsforstyrrelse?

Fordi der er mange med en personlighedsforstyrrelse, der ikke kan eller vil erkende, at de har et problem, så er det heller ikke muligt at give et præcist tal på hvor mange, der lider af en personlighedsforstyrrelse. Det gælder både personlighedsforstyrrelser generelt og også de paranoide personlighedsforstyrrelser.

Der har både været undersøgelser, der viser, at det er mellem to og tre procent af befolkningen, der lider af en personlighedsforstyrrelse, og så er der undersøgelser, der viser, at det er helt op til mellem 12 og 15 procent af befolkningen har en personlighedsforstyrrelse.
Forskellen kan ligge i hvor høj grad, man skal have en personlighedsforstyrrelse for at blive talt med, samt hvilke kriterier, de baserer deres undersøgelse på.

Er jeg i risikogruppen?

Hvis ikke du har bemærket nogle udfordringer i hverken dit personlige eller dit sociale liv, så har du højst sandsynligt ikke en personlighedsudfordring. Hvis du oplever problemer, giver det til gengæld god mening at opsøge en læge eller en psykolog, så du kan blive udredt for dine problemer – uanset om de skyldes en personlighedsforstyrrelse eller ej.

Hvis du gerne vil have en ide om, hvad sandsynligheden er for, at du har en personlighedsforstyrrelse, skal du kigge på din families historik med personlighedsforstyrrelse. Chancen er nemlig større, hvis du er arveligt disponeret.
Er du det, og har du dertil en fornemmelse eller en viden om, at du har manglet stabile og omsorgsfyldte relationer i barndommen, så er der en chance for, at du har udvikle en forstyrret personlighed. Det er dog slet ikke sikkert, at du udvikler psykiskeudfordringer, selvom du er i den øgede risikogruppe.