Du er aldrig for gammel til at lære noget nyt. Og uanset dit beskæftigelsesområde, er der helt sikkert god grund til engang imellem at arbejde på videreudviklingen af dine kompetencer.
Indgår Excel i din vanlige arbejdsrutine? Så har du sikkert lagt mærke til, at Excel har et væld af forskellige funktioner, som godt kan være svære at navigere. Heldigvis har du i dag muligheden for at tage et kursus i Excel og dermed lære at få mest muligt ud af den populære applikation. Nedenfor udlægger vi, hvorfor Excel er blandt de mest anvendte computerapplikationer på verdensplan. Vi giver dig dertil en oversigt over, hvad du kan forvente at lære på et kursus i Excel, og vi oplister tre gode udbydere af netop denne form for kursus.
Hvorfor bruge Excel?
Microsoft Excel tillader dig nemt at formatere, organisere og beregne data i et digitalt regneark. Ved hjælp af Excels redskaber kan du overskueliggøre store mængder af information og endda overlade både basale og komplekse matematiske funktioner til selve applikationen. Excels popularitet skyldes dertil, at applikationen, når du først har sat dig lidt ind i den, er ganske nem at anvende.
Hvad lærer jeg på et kursus i Excel?
Der findes mange udbydere af Excel-kurser. Og selvom ingen af kurserne er helt ens, går visse af de basale ting dog igen fra kursus til kursus.
Opbygning af regneark fra bunden
Først og fremmest vil din underviser lære dig, hvordan du opbygger et regneark fra bunden. Under denne del af kurset vil du også blive klogere på, hvordan du indsætter noter, kopierer og flytter celler og udnytter fyldhåndtagets indbyggede funktioner på bedst mulig vis.
Opbygning af egne formler
Et grundkursus i Excel vil også gøre dig i stand til at opbygge dine egne formler, så Excel-arket varetager netop den funktion, som det er tiltænkt. Formlerne vil til at starte med virke en smule forvirrende, men når du har taget kurset, vil du med garanti været blevet langt bedre til at få så meget ud af denne funktion som overhovedet muligt.
Forberedelse af regneark til udskrift
Hvis du endnu ikke er Excel-haj, har du muligvis lagt mærke til, at Excel-ark ofte ser mærkelige ud, når du forsøger at udskrive den, som du for eksempel udskriver et almindeligt tekstdokument. Et kursus i Excel vil hjælpe dig med at forberede dine regneark til udskrift og i denne forbindelse tilføje sidehoved, sidefod, overskrifter og alt andet, som du skal bruge på de udskrevne sider.
Oprettelse af diagrammer
Excels overvældende popularitet skyldes blandt andet, at applikationen i stil med PowerPoint tillader dig at oprette, tilpasse og arbejder med diagrammer, der afspejler dine data på en grafisk måde. Disse funktioner egner sig særligt godt til dig, der af og til skal lave større præsentationer af dit arbejde, og de vil med garanti blive gennemgået på dit begynderkursus i Excel.
Udarbejdelse af flere ark i samme projektmappe
De fleste brugere af Excel arbejder ofte med flere på én gang. Og de erfarne brugere opretter typisk adskillige ark i én projektmappe. Når du arbejder med én projektmappe frem for flere, kan du langt hurtigere navigere arkene i mellem. Og med et kursus i Excel vil du få langt nemmere ved at udnytte og inkorporere denne funktion i dit arbejde med applikationen.
Hvor kan jeg tage et kursus i Excel?
Når du begynder din jagt på den perfekte udbyder af et Excel-kursus, kan du med fordel lægge mærke til online anmeldelserne fra tidligere kursister. Du kan også overveje, om du mest er interesseret i et online kursus eller et kursus, der kræver, at du regelmæssigt møder op i et undervisningslokale. Start eventuelt din jagt ved at tjekke de udbydere, som vi nævner i det følgende.
Teknologisk Institut
Teknologisk Institut har både en afdeling i Glostrup og i Aarhus. Instituttets mest fremtrædende fordele omfatter desuden, at de både udbyder almene og online kurser i Excel, og at deres kurser findes på rigtig mange forskellige niveauer.
Officekursus
Som Teknologisk Institut er Officekursus indtil videre blandt kursisternes foretrukne udbydere af kurser i Excel. Officekursus udbyder både online Excel-kurser og almene kurser fordelt over hele landet, og hvis du vælger Officekursus, kan du desuden glæde dig ved, at kurserne udbydes til konkurrencevenlige priser, og at du kan få rabat, hvis du tilmelder flere kursister fra samme virksomhed.
4d
4d holder til på Strøget i København, og organisationen er den største danske udbyder af kurser i både Excel og resten af Office-pakken. 4d specialiserer sig i almene kurser, som afholdes i København, og foruden betalingskurser, omfatter deres ydelser også gratis seminarer, hvor du kan få en fornemmelse for Excel-applikationens styrker og funktioner.
0 kommentarer