Bemærk denne artikel er ikke skrevet af lægefagligt personale og træder ikke derfor i sted for lægefaglige anbefalinger. 
Kontakt altid din læge hvis du har behov for at få svar på lægefaglige spørgsmål i konkrete tilfælde.
Haster din henvendelse ring til akut telefonen eller 112.

Psykisk sygdom har i mange år været utroligt tabubelagt, men i løbet af den seneste tid er det et emne, der er kommet mere fokus på. Dog er det primært de typisk psykiske lidelser som angst, depression og stress, som man snakker om, hvorfor der stadig er mange psykiske lidelser, som den almene befolkning ikke kender til.
Det skaber en frygt for andre psykiske sygdomme og giver et forvrænget billede af, hvad det faktisk indebærer. Det gælder for eksempel de psykiske lidelser bipolar lidelse og borderline, der blandt andet medfører symptomet hypomani.

Hypomani og mani i det hele taget er to symptomer, som mange både er bange for, og som også nogle gange bliver feticheret. Det er skadeligt for dem, der oplever disse symptomer, da det skaber et forkert og misvisende billede af det, de ramte oplever som forstyrrende eller i værste tilfælde ødelæggende for deres liv.

Hvis du vil blive klogere på hypomani og de psykiske lidelser, der forårsager tilstanden, kan du læse med lige her, hvor vi gennemgår alt lige fra symptomer til statistikker.

Hvad forårsager hypomani?

Der er en række forskellige ting, der kan udløse hypomani. Det kan for eksempel udløses af enten misbrug af rusmidler eller blot brug af medicin for eksempel ved behandling af depression samt af fysisk sygdom.
Stress, mangel på søvn og uregelmæssig livsførelse kan også udløse en enkelt manisk eller hypomanisk episode.

Dog er det mest almindelige, at de maniske eller hypomaniske episoder udløses af enten boardeline elle bipolar lidelse

Borderline

Borderline er en af de to psykiske lidelser, der kan føre til maniske eller hypomaniske episoder. Det er en personlighedsforstyrrelse, der både kan skabe problemer for den person, der lider af personlighedsforstyrrelsen eller for de mennesker, der er omkring dem.

Borderline kaldes en personlighedsforstyrrelse, fordi det beskriver en person, hvis karaktertræk afviger fra det, man betragter som normale eller forventede. Man er typisk meget impulsiv og ens følelsesliv vil være præget af store udsving både mod det negative og det positive.
Det kan samtidig være svært at forstå både sine egne, men også andres handlinger, fordi man har en sort-hvid tænkning uden nuancer. Dermed opfatter man også typisk andre som enten gode eller onde baseret på den seneste interaktion, man har haft med dem.
Ens egen selvopfattelse kan også være forstyrret og usikker; man kan blive helt i tvivl om, hvem man er.

Borderline kan føre andre psykiske lidelser med sig som for eksempel angst og depression, og så er der også en øget selvmordsrisiko blandt dem, der lider af personlighedsforstyrrelsen.

Bipolar lidelse

Den anden typiske lidelse, der kan frembringe hypomani er bipolar lidelse. Her er det altså i den forstand et symptom fremfor en sygdom i sig selv.

Bipolar lidelse bliver også kaldt affektiv sindslidelse eller – tidligere – maniodepressiv sygdom. Det går ind og påvirker stemningslejet og aktivitetsniveauet hos patienten. I daglig tale beskrives det ofte blot som humørsvingninger, men det er ikke beskrivende i forhold til den reelle oplevelse, da det opleves meget voldsommere og faktisk kan gå ind og påvirke patientens evne til at føre et almindeligt liv på arbejdsmarkedet.

Det skyldes, at personen i nogle perioder vil være det, som man kalder manisk, mens de i andre periode vil være depressive.

Hvor mange lider af bipolar lidelse?

Det er ikke til at angive det præcise antal af mennesker, der lider af bipolar lidelse. Dog skønnes det, at der i Danmark er et sted mellem 40.000 mennesker og 80.000 mennesker, der kan kategoriseres under netop bipolar. Det svarer til mellem 1 og 2% af den danske voksenbefolkning.

Hvilke forskellige typer bipolar lidelse findes der?

Der findes forskellige typer af bipolar lidelse. Den mest almindelige – eller den klassiske form for bipolar lidelse, viser sig igennem en eller flere manier og som regel også depressioner. Denne kalder man for bipolar I.

Bipolar II kendetegner dem, der aldrig udvikler svære manier, men kun hypomanier. Her oplever man til gengæld svære depressioner.

Hvis man oplever vedvarende svingninger med både depressive og hypomane episoder, der ikke er lige så kraftige som ved hverken Bipolar I eller Bipolar II, kaldes lidelsen cyklotomi.
Denne er især set hos pårørende til en med enten Bipolar I eller Bipolar II, og den kan også udvikle sig til en af de to.

Sidst, men ikke mindst, er der den fjerde type bipolar lidelse, der kaldes blandingstilstande. De forekommer relativt ofte, og de kan vare længe, hvorfor de er svære at genkende. Blandingstilstanden er kendt ved, at man lider af en blanding af både depressive symptomer og maniske symptomer på én gang.

Hvordan opstår bipolar?

Bipolar er en lidelse, der typisk udvikles, og de fleste vil begynde at opleve de forskellige symptomer allerede i ungdommen. Her vil sygdommen ofte vise sig som længere depressive episoder og kortere maniske episoder. De depressive episoder vil også optræde hyppigere, hvorfor det kan være nemt at fejlvurdere sygdommen som depression.

I mange af de tilfælde hvor den unge kun oplever hypomanien, vil de ikke søge hjælp, og dermed vil de ikke kunne få den rette diagnose eller den rette hjælp, hvilket kan have stor betydning for deres sygdomsforløb. Her vil man ofte blive behandlet mod depression, hvilket er en væsentlig anderledes behandlingsmetode end den, man ville bruge, hvis man behandlede patienten for bipolar lidelse.

Symptomer på bipolar lidelse

De helt generelle tegn på bipolar lidelse er, at personen går igennem maniske, hypomaniske og depressive episoder ind i mellem deres neutrale perioder. For nogen vil det være de maniske episoder, der fylder mest, mens det for andre vil være det depressive. Begge dele kan være lige svært at håndtere.

Hvem tilhører risikogruppen?

Arvelighed er den primære årsag til, at man udvikler bipolar lidelse. Risikoen for at udvikle bipolar lidelse, hvis du har en førstegradsslægtning, der lider af bipolar lidelse, er øget med mellem 4 til 10 gange sammenlignet med dem, der ikke har en slægtning med bipolar lidelse.

Derudover er der også en øget risiko, hvis du lider af depression. Faktisk er der helt op til mellem 15 og 20% af dem, der lider af depression, der udvikler bipolar lidelse på et tidspunkt.
Det gælder dog særligt dem, der tilhørere en af fire kategorier:

Bipolar lidelse i familien

Hvis der er en eller flere af dine nærmeste slægtninge, der lider af bipolar lidelse, så er chancen som sagt større for at du også udvikler bipolar lidelse. Får du oveni en depression, vil risikoen øges yderligere.

Mere end tre depressioner

Hvis du har haft mere end tre depressioner, så øges chancen også for, at du udvikler bipolar lidelse.

Tidlig debut af depression

Hvis du har en depression allerede i dine tidlige år, det vil sige, mens du er under 25 år gammel, vil dine chancer for at udvikle bipolar lidelse øges.

Udvikling af hypomani ved behandling med antidepressiv medicin

Når man får en depression, så vælger mange at kombinere terapiforløbet med medicin. Det kan gøre en kæmpe forskel for mange.
Dog er der en række bivirkninger ved at tage antidepressiv medicin – ligesom der er ved så meget andet medicin, og her er en af dem, at man kan udvikle bipolar lidelse.

Fødselsdepression

Sidst har man også set en øget risiko for at udvikle bipolar lidelse, hvis ens depression opstår i forbindelse med en fødsel og dermed betegnes som en fødselsdepression.

Sådan viser bipolar lidelse sig

Langt de fleste vil opleve de første tegn på bipolar lidelse allerede i en tidlig alder. For mange er det, når de er i tyverne, mens det for nogen allerede vil forekomme inden de fylder 20 år – det drejer sig om ca. 30%.

For langt størstedelen – ca. 85% – starter det med en depressiv episode, mens det for ca. 12% starter med en manisk episode. For kun ca. 3% starter det med en blandingsepisode.

Hvis du først får en manisk episode, så vil der være stor chance for – mere end 90%, at du udvikler nye affektive episoder, hvorfor det kan være en god ide at søge hjælp med det samme. Bipolar lidelse er ikke en sygdom, der går væk af sig selv.

Hvad er forskellen på bipolar lidelse og borderline?

Når man først hører på bipolar lidelse, kan den til forveksling ligne personlighedsforstyrrelsen borderline, da man i begge tilfælde har svært ved at styre sine følelser og impulser. Dog vil det i langt de fleste tilfælde være en bipolar lidelse, der går ind og forårsager disse udsving i følelserne.

Der er flere voksne med bipolar lidelse, der opfylder kriterierne for borderline personlighedsforstyrrelse. Hele 11% af de voksne med bipolar lidelse kan også tjekke kriterierne af ved borderline, hvilket er en væsentlig forskel sammenlignet med gennemsnittet på 4,6% hos den almene befolkning.

Symptomer på mani

Som sagt er et af symptomerne hos både patienter med bipolar lidelse og patienter med borderline, at de oplever maniske, hypomaniske og depressive episoder.

Den bedste måde at beskrive hypomani på er ved først at beskrive mani og den maniske episode.

Når en patient går ind i en såkaldt manisk periode vil de føle en vis opstemthed uden en bagvedliggende grund. Det viser sig i form af ubekymret højt humør til en vild overstadighed, der kan være svær at forholde sig til som pårørende.
Samtidig vil det også være almindelige, at patienten oplever et utroligt højt energiniveau og en hyperaktivitet, der fører til handlinger, som de nogle gange fortryder, når de er ude af den maniske episode igen.

Dette står i total kontrast til de depressive perioder, hvorfor man kan føle sig helt udmattet blot ved tanken om det svingende humør.

Det viser sig altså ved en række typiske symptomer, der indebærer et overdrevent godt humør, at man let bliver irriteret, man har øget energi og er yderst snakkesalig, og så har man et nedsat behov for søvn.
Derudover kan man føle sig rastløs eller fysisk utrolig, man kan opleve et tab af hæmninger, koncentrationsbesvær, øget seksuel drift, storhedsvanvid, livlige strømme af tanker blandt andet i form af associationer samt manglende økonomisk mådehold

Tegn på en manisk episode:

• Følelsen af opstemthed eller overspændthed i en uge eller mere
• Irritabilitet overfor sine omgivelser
• Reagerer typisk med vrede
• Stort energiniveau
• Hyperaktivitet
• Rastløshed
• Uro
• Lader sig let distrahere
• Snakker hele tiden
• Tankene flyver i alle retninger
• Ændring i adfærd for eksempel ved at blive hæmningsløs eller seksuelt overaktiv
• Hensynsløshed med nedsatte grænser for, hvad personen synes er passende elle tilladt at gøre
• Nedsat søvnbehov
• Optager særlige interesser
• Udviser markante holdninger, der fremstår ude af trit med virkeligheden

Symptomer på hypomani: Hvad er forskellen på hypomani og mani?

Der er nogle afgørende forskelle på hypomani og mani, men de to symptomer eller psykiske sygdomme er typisk adskilt af graden. Man kan altså betragte hypomanien som værende imellem to poler: de depressive episoder og de maniske episoder.

Hvor hypomani ofte indebærer en lettere opstemthed, øget energi og en øget aktivitet, vil manien være kendetegnet ved en sygelig opstemthed, øget hastighed af både tanker og tale, en overdrevet stor selvtillid, der ikke er tilsvarende til personens faktiske evner, og en høj aktivitet.

Det er heller ikke typisk for hypomanien at påvirke hverdagen negativt i så væsentligt et omfang, som manien typisk vil gøre, hvilket igen er medvirkende til, at den ikke betragtes som værende lige så slem men i stedet en mildere grad.
Dertil er der også en forskel på, hvor længe episoderne varer. For hypomani behøver den maniske episode ikke at vare længere end fire dage, men en manisk episode i forbindelse med mani varer i mindst en uge.

Oplever jeg hypomani?

Hvis du i perioder oplever at være i en tilstand af opstemthed og stor optimisme, og du samme tid lægger mærke til, at du ikke sover optimalt om natten, så er det helt bestemt værd at undersøge, om det kan skyldes enten en bipolar lidelse eller at har borderline personlighedsforstyrrelse.

Der er ikke noget galt i at have hverken den ene eller anden psykiske lidelse, men jo hurtigere du får det opdaget og blive udredt, jo hurtigere kan du også påbegynde behandlingen. Og jo mere almindeligt vil dit liv være, selvom du nu skal leve det med det vilkår, der er, at du har en psykisk lidelse eller en personlighedsforstyrrelse.

Oplever jeg mani?

Det samme gælder, hvis du er bange for, at du oplever maniske episoder.
Det første kendetegn vil igen være, at du føler dig frisk, selvom du ikke sover særligt meget om natten. Hvis du samme tid oplever en tendens til pludselig at føle dig træt og opgivende uden anledning fra de ydre omstændigheder, så er det også noget, du bør være opmærksom på – det vil nemlig typisk være tegn på, at du går ind i en depressiv fase.

Igen handler det om at opsøge egen læge og beskrive de symptomer, som bekymrer dig. De vil efterfølgende få sendt dig videre til en psykolog, som starter udredningen, så du kan få den behandling, som du har brug for.

Sådan stilles diagnosen

Hvis du går rundt med en bekymring om, at du måske oplever enten hypomaniske eller maniske episoder, så er det som sagt en god ide at opsøge egen læge, så du kan komme i gang med udredningen.
Det sker først igennem en uddybende samtale mellem dig og din læge samt igennem observationer af din adfærd – særligt til disse samtaler – og ved at undersøge din tidligere sygehistorik.

Derudover vil dine symptomer også blive gennemgået. For at få diagnosen skal mindst tre af de følgende symptomer have vist sig og have været til stede i mindst en uge:

• Øget aktivitet eller fysisk rastløshed
• Øget trang til at tale
• Tankeflugt eller en oplevelse af, at tankerne farer gennem hovedet
• Hæmningsløs adfærd
• Mindsket behov for søvn
• Øget selvtillid og storhedsfølelse
• Personen er let at distrahere og ændrer konstant aktiviteter eller planer
• Letsindig, dumdristig eller upassende adfærd som er atypisk for personen
• Øget lyst til sex

Symptomerne skal vise sig sideløbende med, at du føler dig påfaldende opstemt – det kan dog både være i form af glæde, men også i form af irritabilitet eller vrede.

For den hypomaniske diagnose kan symptomerne være lettere, og så skal de kun have været til stede i mindst fire dage.

Er jeg bipolar?

Diagnosen beskrevet ovenfor er på enten hypomani eller mani. Hvis du har oplevet mindst to episoder med enten mani eller hypomani, vil du typisk få stillet diagnosen bipolar lidelse. Dog kan fysisk sygdom også udløse både mani og hypomani, og derfor skal dette udelukkes ved hjælp af en lægeundersøgelse.

De depressive episoder

Hvis du er bipolar – eller lider af anden sygdom, der forårsager hypomani og mani – så er der en stor chance for, at du også oplever det, der kaldes depressive episoder. Denne type episoder står fuldstændig i kontrast til hypomanien og manien.

Under en depressiv episode vil personen føle sig trist og nedtrykt; de vil opleve mange af de samme symptomer, som en person med en diagnosticeret depression. Samtidig vil deres energiniveau og aktivitetsniveau også dale samt evnen til både at glæde sig og føle interesse i ting.

Tegn på en depressiv episode:

• Følelsen af at være nedtrykt
• Nedsat lyst og energi
• Nedsat selvtillid og selvfølelse
• Tanker om død og selvmord
• Tænke- eller koncentrationsbesvær
• Søvnforstyrrelser
• Appetit- eller vægtændring

Kan jeg arbejde, hvis jeg lider af bipolar lidelse?

Der er gode behandlingsmuligheder for dig, der lider af bipolar lidelse. Dog kan sygdommen også være utroligt individuelt afhængig af måden, som det bliver håndteret på.
Det vil for eksempel gøre en forskel, om du får stillet sygdommen tidligt, og at du indgår i et flerårigt forløb, eller om du går rundt med sygdomme udiagnosticeret i mange år.

Dermed kan man altså sige, at det er muligt at arbejde med bipolar lidelse på en måde, der også gør dig i stand til enten at studere eller arbejde; dog vil det kræve at du arbejder med dig selv, og du vil højst sandsynligt også have brug for psykologhjælp og evt. medicinering.

Det, der er vigtigt at huske, er, at du både er udfordret, når du har dine hypomaniske eller maniske episoder, og når du har dine depressive episoder. Ind imellem disse ligger de neutrale episoder, og her vil du med stor sandsynlighed kunne indgå normalt i en hverdag.

Livet med bipolar lidelse

Livet med bipolar lidelse ser bestemt ikke ens ud for alle dem, der få diagnosen. For nogle vil det være muligt at leve et næsten helt almindeligt liv, mens det for andre vil kræve periodiske indlæggelser.

Man kan dog sige, at det kun er de enkelte af dem med diagnosen, der oplever få af symptomerne. Mange andre svinger uafbrudt imellem mani, hypomani, depression og en blandingstilstand og har kun få neutrale periode ind i mellem. Det er dog fælles for alle, at man har neutrale perioder, og de kan vare helt ned fra få uger til flere år eller endda årtier.
For dem, hvor den neutrale periode varer flere årtier, kan det også give udfordringer at få diagnosen, fordi man ikke oplever svingturene så ofte, og det kan være svært at forstå, hvad der sker, mens det står på.

Er bipolar lidelse farlig?

Bipolar lidelse er ikke farlig på grund af hverken sine depressive episoder, de maniske episoder eller de hypomaniske episoder. Dog er det en utroligt svær sygdom at leve med, og derfor ses der er en høj selvmordsrate blandt dem, der skal leve med lidelsen.
Sygdommen medfører en øget chance for, at man tager sit eget liv, og helt op til mellem 7 og 10% af alle patienter med bipolar lidelse slutter livet på den måde.

Derfor er det vigtigt, at du søger hjælp, hvis du oplever symptomer på enten depression, mani eller hypomani. For dig med bipolar lidelse vil behandlingen vare i mange år, og for nogen er den endda livslang. Men mange er i stand til at leve glade og tilfredsstillende liv med den rette hjælp.