kontakt@digitalopkvalificering.dk

+45 7196 3920

Hvad er ADD?

dec 13, 2022Viden0 Kommentarer

Bemærk denne artikel er ikke skrevet af lægefagligt personale og træder ikke derfor i sted for lægefaglige anbefalinger. 
Kontakt altid din læge hvis du har behov for at få svar på lægefaglige spørgsmål i konkrete tilfælde.
Haster din henvendelse ring til akut telefonen eller 112.

Mange har efterhånden hørt om ADHD. Den bruges ofte i forbindelse med uddannelsessystemet, idet mange drenge i folkeskolerne særligt diagnosticeres med ADHD efter de har udgjort et forstyrrende element i klassen. Og der er også rigtigt mange, der lider af ADHD.

Dog er der også mange der lider af grenen til ADHD – ADD – men den er der langt fra den samme opmærksomhed på. Denne forstyrrer nemlig primært individet, og det kan være svært at spotte hos børn, fordi de ikke forstyrre klassemiljøet.

ADD er en psykisk funktionsnedsættelse, der påvirker opmærksomheden og koncentrationen i højere grad, hvilket går ind og fører til et lavere tempo og energi niveau i hverdagen. Det vil ofte være de børn, der har tendens til at forsvinde ind i deres eget sind og sidde og dagdrømme, der får diagnosen senere i livet, men på det tidspunkt kan det allerede have påvirket dem utroligt negativt.

Hvis du vil vide mere om ADD, hvad det gør ved individet, andres opfattelse af individet og derigennem individets selvfølelse, så kan du læse med lige her, hvor vi gennemgår alt det, der er værd at vide.

En gren til ADHD

ADD tilhører kategoriseringen ADHD, men den beskriver ikke de tegn, som langt de fleste associerer med ADHD, idet den hverken kommer til udtryk i form af hyperaktivitet eller forstyrrelser.

ADD betragtes i stedet som ”den stille ADHD”, fordi den i højere grad fører til, at personen med ADD er stille og måske endda er tilbøjelig til at trække sig ind i sig selv og forsvinde ind i sin egen verden.

De 3 typer af ADHD

Man snakker i grove træk om tre typer af ADHD, hvoraf den ene er ADD. Dog er der også to yderligere typer, da ADHD ikke nødvendigvis viser sig på samme måde hos alle, der diagnosticeres med det.

ADHD med overvejende hyperaktivitet og impulsivitet

Den første er den mest almindelige. Den kaldes ADHD med overvejende hyperaktivitet og impulsivitet, og det er den, som mange af de drenge, der bliver diagnosticeret allerede i folkeskolen har. Den kommer nemlig i den sammenhæng til udtryk som et overskud på energi, en manglende evne til at sidde stille samt som en meget forstyrrende adfærd i det hele taget. Symptomerne på denne type bliver som regel mildere med alderen hos 50% af dem, der får diagnosen, mens de sidste 50% stadig har svære symptomer hele vejen igennem deres voksenliv.

I voksenlivet vil det dog ofte komme til udtryk i form af mangel på evne til at organisere sin hverdag, så man når alle sine pligter, og så vil både koncentrationsbesværet og impulsiviteten tage over for hyperaktiviteten, der i langt de fleste tilfælde aftager med alderen hos alle. Denne kommer i stedet til udtryk som en indre uro eller rastløshed, når man bliver lidt ældre.

Hos voksne kan ADHD desværre også medføre både stress, angst og depression, hvorfor det er vigtigt at fortsætte til behandling eller genoptage den, hvis du begynder at udvise symptomer på enten stress, depression eller angst. Behandlingen vil hos voksne bestå af medicin samt psykoedukation, støtte og vejledning. I nogle tilfælde vil man også forsøge sig med kognitiv adfærdsterapi enten i grupper eller individuelt.

Andre problemer kan være at fastholde et job, man kan have tendens til meget impulsiv adfærd og dermed er man i større risiko for ulykker og så er man også tilbøjelig til at udvikle et stofmisbrug.

ADHD med overvejende eller udelukkende forstyrrelse af opmærksomheden

ADHD kan også komme til udtryk på en måde, hvor det enten overvejende, men faktisk også udelukkende, går ind og forstyrre ens opmærksomhed. I så fald kalder man det ADD. Der er flere piger, der lider af denne type ADHD, og det kan være svært at spotte, fordi det ofte fører til, at de sidder og dagdrømmer – der er altså ikke det samme forstyrrende element, og dermed ses det ikke som et problem på samme måde.

En kombineret type af ADHD: forstyrrelser af både opmærksomheden samt aktivitet og impulsivitet

Sidst er der en kombination af alle tre dele. Det vil sige, en ADHD, der går ind og giver forstyrrelser i både opmærksomheden, men som også giver en øget aktivitet og en øget impulsivitet – dermed også en manglende impulskontrol.

Hvad er ADD?

ADD står for Attention Deficit Disorder. Det er en funktionsnedsættelse, der skyldes en biologisk forstyrrelse i de dele af hjernen, der styrer ens impulser samt sørger for, at vi kan planlægge, overskue og gennemføre aktiviteter. Det er en tilsvarende biologisk forstyrrelse, der ses hos dem, der diagnosticeres med ADHD.

Diagnosticering af ADD

Når det kommer til diagnosticeringer af ADHD, så er der et klart flertal af drenge og mænd. Dog er det mere ligeligt fordelt, når det kommer til ADD med et lille flertal af piger og kvinder.

Generelt er der dog ikke lige så mange, der diagnosticeres med ADD, idet denne type mennesker ofte er mere stille og rolige i deres fremtræden. ADHD og hyperaktivitet gør sig mere bemærket. Det er ofte først i voksenlivet, at diagnosen stilles, netop fordi de ikke udgør et forstyrrende element.

Som barn vil man dog nemt opleve en følelse af at være forkert, hvis man har ADD. Andre vil se en som doven, stille og gener, mindre begavet og indadvendt, og det stemmer ikke nødvendigvis overens med det billede, som barnet har med sig selv. Dermed er der også mange med ADD, der ikke er opdaget, der har en negativ selvfølelse og kan føle sig uduelige, hvilket ofte også fører til lavt selvværd. På den måde kommer ADD altså med en række vanskeligheder på samme måde som ADHD gør.

Symptomer på ADD

Det primære symptom på mennesker med ADD er, at de har svært ved at holde opmærksomheden og koncentrere sig om det, de er i gang med. Dermed kommer tingene nemt til at foregå i et langsommere tempo and ”normale” mennesker, og deres energiniveau i løbet af dagen vil måske også være anderledes.

Problemer med opmærksomhed og koncentration

Som sagt er problemer med opmærksomhed og koncentrationsbesvær et af de primære symptomer på ADD. Det vil sige, at man ikke kan bevare den langvarige koncentration, der ofte er nødvendig for at udføre de opgaver, som dagligdagen nu engang bringer. Man vil være tilbøjelig til at skifte sit fokus hurtigt, og man vil også nemt lade sig distrahere af sine egne tanker og de eventuelle ydre stimuli, der er omkring en.

Problemerne med opmærksomhed og koncentration vil ofte komme til udtryk ved, at man har haft problemer med indlæring i skolen, eller når man på et senere tidspunkt er under uddannelse. Det skyldes af lagring af ny viden – altså læring – netop kræver både din vedvarende opmærksomhed og også din koncentration.

Lavere tempo og energiniveau

Derudover vil mennesker med ADD også betegnes som hypo-aktive – altså det modsatte af hyperaktive. De har svært ved at komme i gang med opgaver samt med at tage initiativ til både aktiviteter og gøremål af forskellig karakter. Det skyldes formentligt, at de har et lavere energiniveau end det, som ”almindelige” mennesker har, hvilket også kommer til at udtryk, da de har svært ved at opretholde deres energiniveau, når de er i gang med forskellige opgaver.

På grund af de andre symptomer, så vil man ofte have svært ved at holde et højt tempo, når man arbejder med forskellige opgaver. Det kan være på grund af manglende overblik og struktur, fordi man kan have tendens til at være overkontrollerende og omstændelig. Det vil sige, at man har tendens til at tjekke opgaver mange gange, og så har man også ofte behov for at opgave og gøremål udføres efter bestemte rutiner. Man er også stærkt tilbøjelig til at være perfektionistisk.

Den manglende energi skyldes netop, at man prøver at kompensere for sin svækkede opmærksomhed og koncentration, så man bedre kan klare hverdagen, og så man ikke føler sig som en gene for andre. Samtidig skal de også forholde sig til og bearbejde nye indtryk, på en anden måde end mange andre. Det er nemt at forestille sig, at det er en trættende opgave.

De typiske tegn

Hvis man skal diagnosticeres med ADD, så vil det være en vurdering af hvor mange problemer man har ud af en liste på 9. Man skal som minimum have 6 problemer af følgende:

  • Uopmærksomhed, lav koncentration, hyppigt skift af fokus og en tendens til let at blive distraheret af egne tanker, følelser og sansninger.
  • Overfladisk bearbejdning af information. Det kan enten komme til udtryk ved, at man misser detaljer og laver sjuskede fejl eller ved at man fordyber sig i detaljerne og mister overblik over helheden.
  • Tilbøjelighed til at være mentalt fraværende, sidde og dagdrømme eller på anden måde være distræt. Det kan både komme til udtryk i forbindelse med opgaver, men også i forbindelse med kontakten til andre mennesker.
  • Besvær med at komme i gang med opgaver eller med at færdiggøre de opgaver, man får startet. Det gælder særligt opgaver, der består at mere end ét enkelt trin.
  • Problemer med at organisere, planlægge og skabe struktur i hverdagen. Man har ofte en dårlig tidsfornemmelse, og man har svært ved at vurdere, hvor lang tid det vil tage at gøre en opgave færdig.
  • Man undgår eller føler ubehag ved at udføre opgaver og aktiviteter, der kræver længerevarende koncentration. Det kan for eksempel være læsning.
  • En tilbøjelighed til at miste ting eller glemme, hvor man har lagt dem. Det kan både gælde nøgler, vigtige papirer og andet, der har betydning for ens daglige funktion.
  • Tendens til hurtigt at blive forstyrret af ydre stimuli – altså de mange forskellige former for sanseindtryk, der kommer fra verden. Dertil knytter sig også et besvær med at sortere de irrelevante stimuli og information fra.
  • En generel glemsomhed i de daglige aktiviteter. Det kan komme til udtryk i form af glemte aftale eller at man glemmer at udføre opgaver.

Kan jeg tackle ADD?

ADD er ikke umuligt at leve med. Faktisk er der mange, der lærer at leve med det på en måde, hvor det ikke udgør det helt store forstyrrende element i deres liv. Det er især nemmere at gøre, hvis man kender ADD’ens betydning for ens adfærd, reaktioner og følelser, så man har en bedre forståelse af sig selv.

Jo større indsigt man har i sig selv og det vilkår, som man nu engang har, samt de udfordringer der nu engang følger med, jo nemmere vil det også være at finde de rette måder at håndtere sin ADD på. Det gør det muligt for en at indrette sin hverdag på en måde, der gør det nemmere at tackle de vanskeligheder som man har. Og så vil man også have nemmere ved at se de styrker, som der kommer med ADD’en og udnytte dem til ens fordel.

En af de ting, som du kan gøre for at tackle din ADD er at afprøve forskellige metoder til at meste forskellige situationer og træne dem, der virker bedst for dig. Det kan være at skemalægge sine opgaver og skabe struktur på en måde, hvor man hele tiden kan se, hvad man skal gøre. Det kan også være ved at dele sine opgaver ind i etaper og betragte hver etape som én opgave, så det ikke føles overvældende. Faste pause er en god måde at give et øget fokus til opgaverne, som du også kan holde realistisk set.

Noget helt specifikt, der vil gavne dig med ADD er også at få en fast søvnrytme, da søvn har stor betydning på dine evner i forhold til at benytte dine mestringsstrategier.

Hvad kan du som pårørende gøre for at hjælpe en med ADD?

Som pårørende til en med ADD er det vigtigt, at du opnår en forståelse og en accept af, at de ikke kan gøre for, hvis de glemmer ting eller ikke arbejder i det tempo, som du ville kunne arbejde i. Det er også vigtigt, at du ikke pålægger dem en masse negative egenskaber, som ikke stemmer overens med virkeligheden. For eksempel kan det være utroligt skadeligt at kalde dem dovne, hvis de har problemer med at få startet på en opgave. Det er sjældent dovenskab, der er den faktisk årsag bag.

Du kan også støtte dem i at finde de mestringsstrategier, der vil gøre hverdagen nemmere for dem, og støtte dem i, at de skal holde sig til dem – også når det virker overkommeligt. Hjælp dem eventuelt med at dele deres opgaver op, så de ikke mister overskuddet til at komme i gang.

Hvornår bør jeg søge hjælp?

Hvis du har en fornemmelse af, at du har ADD og du kan mærke, at det påvirker dit liv negativt eller dræner dig så meget for energi, at du har svært ved at komme igennem dagen, så er det en god ide at gå til lægen. Selv hvis ikke det er ADD, der går ind og forårsager disse problemer, så er der stadig et problem, der skal løses.

En psykolog kan være en fantastisk hjælp til dig med ADD, idet de kan hjælpe dig med at opnå en forståelse af din psykiske funktionsnedsættelse, og de kan guide dig til, hvordan du skal indrette dit liv, så det er nemmest muligt at komme igennem.

En psykolog kan også hjælpe dig med at få vendt dit negative selvbillede til et mere positivt selvbillede, hvor du har fokus på dine styrker fremfor dine vanskeligheder. Selvtillid og selvværd er et vigtigt aspekt af glæden, og derfor kan du med fordel arbejde på at få et mere positivt syn på dig selv.

Derfor kan det altså kun anbefales at søge hjælp så snart du mærker et problem, som varer ved. Det er helt naturligt at opleve nedture og opture i livet, men hvis du føler dig svækket over en længere periode, så er det bedst at søge hjælp til at finde optur igen.

Blogs

Nyeste blogindlæg

 

 

Angst

Angst er en af de mest velkendte psykiske lidelser i dagens samfund sammen med både stress og depression. Det bliver ofte brugt som en del af hverdagssproget, hvor man måske glemmer, at det i virkeligheden er en lidelse, der kan udgøre et forstyrrende og endda...

Demens

Demens er en tilstand, hvor du som lidende får svækket dine mentale færdigheder. Med andre ord bliver din hjerne påvirket i sådan en grad, at du vil få svært ved at håndtere din dagligdag selvstændigt. Du kan læse meget mere om tilstanden i det følgende. Hvad er...

0 kommentarer