Frivilligt arbejde: En guide

okt 10, 2022Viden0 Kommentarer

Bemærk denne artikel er ikke skrevet af lægefagligt personale og træder ikke derfor i sted for lægefaglige anbefalinger. 
Kontakt altid din læge hvis du har behov for at få svar på lægefaglige spørgsmål i konkrete tilfælde.
Haster din henvendelse ring til akut telefonen eller 112.

Arbejde spiller en væsentlig rolle i langt de fleste menneskers liv. Dog er det endnu kun omtrent halvdelen af os, der på det ene eller andet tidspunkt engagerer os i frivilligt arbejde. Overvejer du at gå i gang med at arbejde frivilligt? Nedenfor bringer vi en lille guide, som enten kan hjælpe dig med at komme i gang eller blot gøre dig en smule klogere på emnet.

Hvad er frivilligt arbejde?

I vores del af verden er det meste arbejde i en vis forstand frivilligt. Men betegnelsen ‘frivilligt arbejde’ dækker typisk kun over arbejde, som vi ikke udfører for at tjene penge. Frivilligt arbejde er nemlig ulønnet.

Hvor kan jeg arbejde frivilligt?

Du kan arbejde frivilligt mange forskellige steder. Nogle musik- og filmmagasiner beror i høj grad på frivilligt arbejde, idet mange af magasinernes tilknyttede skribenter skriver artikler uden at få løn for det. Dog foregår meget frivilligt arbejde hovedsageligt hos NGO-organisationer, hvis formål er samfundsnyttige. Røde Kors er et godt eksempel.

Hvad er fordelene ved at arbejde frivilligt?

Frivilligt arbejde er efterhånden ret populært i et land som vores. Og der er en lang række fordele ved at arbejde frivilligt.

Netværket

Først og fremmest tillader frivilligt arbejde dig at udbygge dit netværk. Når du arbejder frivilligt, kommer du oftest i kontakt med mennesker, du aldrig ville have mødt under normale omstændigheder.

Udfordringerne

Frivilligt arbejde har også den fordel, at du via frivilligt arbejde ofte får mulighed for at udfordre dig selv ved påtage dig over opgaver, som ikke nødvendigvis indgår i din almene hverdag.

CV’et

Uanset hvilket arbejdsfelt du beskæftiger dig inden for, er det altid en god idé at udvide og styrke CV’et. Og mange arbejdsgivere ser rigtig pænt på, at dit CV omfatter frivilligt arbejde. Dét viser nemlig, at du ikke er bange for at tage fat, og at penge ikke er din eneste motivationsfaktor.

Det mentale helbred

Undersøgelser har gennem tid vist, at mennesker, der engagerer sig frivilligt, generelt set har et bedre mentalt helbred end gennemsnittet. Det er altså uomtvisteligt sundt for dig, at du bruger din fritid på at bidrage til et større fællesskab eller på anden vis gøre noget godt i verden.

Hvordan kommer jeg i gang med at arbejde frivilligt?

Hvis du gerne vil i gang med at arbejde frivilligt, kan du starte med at forhøre dig om mulighederne blandt venner og bekendte. Det kan være, at nogle af dem allerede har gode frivilligopgaver i bagagen. Du kan også overveje at besøge sider som Frivilligjob.dk, hvor frivilligt arbejde opdeles i kategorier, som gør det nemt for dig at finde det helt rette.
Frivilligt arbejde kan både dække over fundraising, rådgivning, selvhjælp, praktiske opgaver og rigtig meget andet. Brug lidt tid på at finde ud af, hvilken form for frivilligt arbejde, der føles mest meningsfuldt for dig.

 

Blogs

Nyeste blogindlæg

 

 

Modehuse skaber fornyelse til klassiske beklædningsgenstande

Modehuse skaber fornyelse til klassiske beklædningsgenstande

Sponsoreret indlæg De fleste kender til t-shirten, som næsten er et ikonisk stykke tøj. Den kan findes både i de mest simple former, men også med smart udskæring og snit. Når de fleste mennesker tænker på en standard stykke tøj, vil mange straks tænke på en t-shirt....

0 kommentarer

Indsend en kommentar