Angst

dec 13, 2021Viden0 Kommentarer

Bemærk denne artikel er ikke skrevet af lægefagligt personale og træder ikke derfor i sted for lægefaglige anbefalinger. 
Kontakt altid din læge hvis du har behov for at få svar på lægefaglige spørgsmål i konkrete tilfælde.
Haster din henvendelse ring til akut telefonen eller 112.

Angst er en tilstand af frygt, som kan sætte sig i kroppen på forskellig vis. Der kan være flere faktorer, der gør sig gældende i forhold til, hvad der måtte udløse angst, og hvordan tidligere oplevelser har haft betydning for det enkelte individ. Derfor er hvert et tilfælde af angst også individuelt og kræver forskellige behandlingsmetoder.

Der er tale om den mest udbredte psykiske sygdom blandt danskerne, og den ses særligt hos unge mennesker, der ligeledes kan have sværere ved at håndtere problemet. Angst er beskrevet som en frygt, der har en hæmmende betydning for hverdagens almindeligste gøremål.

Hvad er angst?

Angst kan have flere ansigter, og det viser sig ikke på samme vis hos alle. Der findes alt lige fra enkelte fobier til dødsangst, og hvordan symptomerne udmunder sig for den enkelte, er individuelt. Derfor kan det også være svært at sætte ord på, hvordan angst præcist ser ud, når følelsen er noget ganske individuelt.

Angst er en sygdom der går ud over livskvaliteten, og der skal arbejdes med sygdommen på samme vis som andre sygdomme. Det kan opstå i særlige perioder af livet, hvor der opstår et ekstra hårdt pres, eller det kan være noget, der ligger og lurer i hverdagen hele livet.

Angst i tal

Den mest udbredte psykiske sygdom i Danmark er angst, og det anslås, at der er omkring 350.000 danskere, der lider af problemet i følge Angstforeningen. Det er endda så udbredt, at der her er tale om en sygdom, som er den tredje hyppigste årsag til, at lægen kontaktes, oplyser Sundhedsstyrelsen.
I sammenhold med, at det er flest unge kvinder, der oplever et mindre sundt mentalt helbred, er der også sammenfald i angst, hvor der er et overtal af kvinder frem for mænd, der får stilles diagnosen.

Symptomer på angst

Der kan være flere symptomer på angst, og det er langt fra alle, der oplever de samme udfordringer med deres angst som andre. Her kan der både være tale om fysiske og psykiske symptomer, som har en hæmmende effekt som følge af den påvirkning, der sker omkring tanker adfærd.

Her kan de forskellige tanker og adfærd i forbindelse med angsten også have den virkning, at de forstærker hinanden, hvilket kan forværre de indre og ydre symptomer.
Der kan være tale om tanker, følelser og adfærd som er til stede hele tiden, men det kan også vise sig ved at komme i såkaldte angstanfald.

Almindelige tegn på angst: 

  • Hjertebanken, klamsved og sitren
  • Svimmelhed og en urolig fornemmelse i kroppen samt på huden
  • Trykken for brystet og besvær med at trække vejret
  • Generelle problemer med søvn
  • Ængstelige tanker
  • Mavesmerter og ubehag
  • Koncentrationsbesvær

Mange af de symptomer, der gør sig gældende for angst, er også symptomer, der eksempelvis gør sig gældende for stress. Stress er den tilstand, som bliver aktiveret for at fortælle kroppen, at den skal undgå situationen, den står overfor.

Angst og behandling

Der findes behandling, der kan hjælpe med angsten. Det er en sygdom, der ikke ene og alene kan klares med medicin, men som kræver mental styrke og udvikling for at komme til livs.
Alligevel er der flere, der ender med at leve med angst i mere eller mindre grad hele livet. Derfor kræver det, at der findes de løsninger, der kan gøre, at det bliver en sygdom, der kan håndteres tilstrækkeligt, så ikke det bliver hæmmende for hverdagen og har betydning for livskvaliteten.

Medicinsk behandling

Den medicinske behandling er det, der sammen med psykoterapi, ses at have den største effekt på at nedbringe angst. Den mest anvendte medicin er det, der kaldes for et antidepressiv, SSRI-medicin eller lykkepiller.
I forbindelse med et angstanfald vil det være særlige kemiske reaktioner i hjernen, der sættes i gang, og det er disse, som den medicinske behandling kan være med til at kontrollere på bedre vis, end hvis der ikke var SSRI medikamenter til stede i kroppen. Kombineret med medicinsk behandling er der mulighed for, at der kan arbejdes under mere rolige omstændigheder, hvor kroppen og sindet ikke er på overarbejde som eksempelvis ved hjælp af psykoterapi.

Psykoterapi

Psykoterapi er en behandling, der anbefales i forbindelse med at mindske tilfælde af angst. Her vil den kognitive adfærdsterapi være med til at se fremad mod de mulige situationer, der kan udløse angst, se på symptomerne og arbejde med en metode, der kan mindske påvirkningen i de enkelte tilfælde.
I bund og grund handler psykoterapien om at stå til ansigt med de negative tanker, der er i forbindelse med angsten, og arbejde med at ændre disse tanker. Det er en metode, som har en betydeligt længerevarende effekt, hvis ikke livslang, sammenlignet med den medicinske behandling.

Måder at dæmpe angsten på egen hånd

Der er flere måder du kan arbejde med dig selv og din angst for at få det bedre. Først og fremmest er det essentielt, at du lærer din angst at kende og forsøger at finde det mønster, der giver anledningen til ubehaget.
Ved at kende til sin egen angst, er det også muligt at reagere så tidligt som muligt, så snart at der måtte være optræk til, at angsten er på vej.

Metoder til at dæmpe angsten:

  • Spis sundt, varieret og efter de gældende kostråd
  • Sørg for frisk luft og motion
  • Faste rutiner og sovetider – også i weekenden
  • Find gode afslapnings- og åndedrætsøvelser
  • Se om du kan sænke forventninger og belastninger i hverdagen

FAQ

Hvad er angst?

Angst er en frygt, der kan bunde i et utal af årsager, hvilket betyder, at der ikke kan sættes et fast begreb på, hvordan at angst ser ud hos de forskellige ramte. Nogle oplever angst i dagligdagen og hele tiden, mens andre oplever angst i forbindelse med et angsttilfælde.
Fælles for de forskellige angsttilfælde er, at der tale om en frygt, der er hæmmende for hverdagens udfordringer og forringer livskvaliteten.

Hvad er dødsangst?

Dødsangst er en type af angst, hvor der er tale om en frygt for at dø. Det kan være en type af angst, som følger med i hverdagen, men som også kan opstå som følge af tankerne om andre typer af angst.

Har jeg angst?

Stress og angst har lignende symptomer. Oplever du at have tanker omkring frygt og angst, der virker hæmmende, skal du kontakte din læge for at få stillet den rette diagnose.

Hvilken angst medicin findes?

Der findes angstdæmpende medicin, som kan mindske de tanker, som følger med sygdommen. Mest anvendt er SSRI-medicin, også det der kaldes antidepressiver eller lykkepiller. Andre stressnedsættende medikamenter kan også have en positiv effekt hos nogle personer.
For alle bør medicinen kombineres med psykoterapi eller anden form for psykiatrisk behandling for at give størst mulig effekt.

Blogs

Nyeste blogindlæg

 

 

Modehuse skaber fornyelse til klassiske beklædningsgenstande

Modehuse skaber fornyelse til klassiske beklædningsgenstande

Sponsoreret indlæg De fleste kender til t-shirten, som næsten er et ikonisk stykke tøj. Den kan findes både i de mest simple former, men også med smart udskæring og snit. Når de fleste mennesker tænker på en standard stykke tøj, vil mange straks tænke på en t-shirt....

0 kommentarer