Bemærk denne artikel er ikke skrevet af lægefagligt personale og træder ikke derfor i sted for lægefaglige anbefalinger.
Kontakt altid din læge hvis du har behov for at få svar på lægefaglige spørgsmål i konkrete tilfælde.
Haster din henvendelse ring til akut telefonen eller 112.
Hver tiende dansker vil i løbet af livet opleve at blive angst. Men hvordan angsten udfolder sig, veksler fra person til person. Angst findes nemlig i rigtig mange former. Én af de mere udbredte er agorafobi.
Hvad er agorafobi?
‘Agorafobi’ betyder ordret ‘angst for åbne pladser’. Men angsten består egentlig i tilstand, hvor den angstramte er nervøs for at befinde sig i tætpakkede rum eller andre steder, hvor der typisk er mange mennesker.
6% af alle mennesker vil på det ene eller det andet komme til at døje med agorafobi, og for de fleste mennesker begynder angsten at give sig til kende i det tidlige voksenliv.
Hvad er symptomerne på agorafobi?
Agorafobi har en række ret letgenkendelige symptomer. En person, der lider af agorafobi, vil ofte både frygte at være alene, at være i overfyldte områder, at andre begynder at stirre og at miste kontrol på offentlige steder. Dødsangst er også almindeligt for folk med agorafobi, og det samme gælder selve angsten for at blive angst.
Nogle bliver blot lettere utilpasse, når de befinder sig et sted med mange mennesker. Andre er derimod så hårdt ramt af agorafobi, at de ikke er i stand til at leve et normalt liv, fordi de konstant søger at undgå enhver situation, der kunne udløse symptomer.
Hvad skyldes agorafobi?
Ingen undersøgelser har foreløbigt kunne afdække, hvorfor nogle mennesker udvikler angst. Dog er der blandt eksperterne enighed om, at angstformen agorafobi ofte rammer mennesker, der før har prøvet at få panikangstanfald i offentligheden. Skammen over at miste kontrollen foran fremmede mennesker fører i disse tilfælde til, at personen med angst bliver lammende nervøs for, at det vil ske igen.
Hvordan håndterer jeg agorafobi?
Hvis du har en mistanke om, at du lider af agorafobi, bør du søge lægehjælp. Er din angst meget slem, vil du sandsynligvis blive tilbudt en form for psykofarmaka. Dog vil mange læger også anbefale dig at tale med en psykolog, at dyrke masser af motion og ellers finde nogle aktiviteter og øvelser i din hverdag, som kan give dig ro på, når du begynder at blive angst.
Kan agorafobi kureres?
Selv slem agorafobi kan i nogle tilfælde godt fortage med tiden. Dog vil medicin i sig selv kun kunne lindre symptomerne. Søger du en permanent løsning på problemet, er terapi sandsynligvis vejen frem. Der findes mange psykologer i Danmark, som specialiserer sig i angst. Lad din læge hjælpe dig med at finde den rette.
0 kommentarer