Psykisk FAQ

dec 17, 2021Viden

Bemærk denne artikel er ikke skrevet af lægefagligt personale og træder ikke derfor i sted for lægefaglige anbefalinger. 
Kontakt altid din læge hvis du har behov for at få svar på lægefaglige spørgsmål i konkrete tilfælde.
Haster din henvendelse ring til akut telefonen eller 112.

Hvad er psykiske lidelser?

Psykiske lidelser er en smertetilstand, der manifesterer sig psykisk. Det vil sige, at du lider – ikke fysisk – men psykisk. Der findes mange forskellige former for psykiske lidelser, der viser sig på forskellige måder. Lidelserne defineres ud fra de symptomer, tegn og forstyrrelser, som de medfører i hverdagen.

Det kan for eksempel være, at du føler dig trist. Det kan være et symptom på en psykisk lidelse. Det kan også være, at andre oplever, at du bliver mere tilbagetrukket. I så fald er det et tegn på en psykisk lidelse. En forstyrrelse kan være, at du ikke længere kan opretholde din hverdag, fordi du lider psykisk.

Læs mere om psykiske lidelser

Hvis du gerne vil vide mere om psykiske lidelser, kan du læse mere på sundhed.dk

____

Hvad er selvskade?

Selvskade er den slags skade, som du bevidst påfører din egen krops væv. Skaden skyldes ikke et ønske om at begå selvmord, men er derimod et udtryk for, at du har brug for hjælp. Derudover er selvskaden heller ikke social acceptabel. Der findes former for selvskader, der anses som kulturelt acceptable. Det gælder blandt andet piercinger eller tatoveringer, som reelt også er en form for selvskade.

Der findes flere forskellige former for skader, du som individ kan påføre dig selv bevidst. Det kan blandt andet være ved at skære i dig selv, brænde dig selv, slå dig selv eller endda brække dine egne knogler.


Hvad er ICD 10?

ICD 10 står for International Statistical Classification of Diseases and Related Health Problems. Det er en sygdoms- og diagnoseklassifikation, der bliver udsendt af World Health Organization, forkortet WHO. 10-talet markerer, at der er tale om den 10. reviderede udgave af klassifikationen.

ICD 10 indeholder koder for diagnoser, angivelse af helbredsproblemer og oplistede symptomer. Den bliver brugt af sundhedspersonalet, så de kan kommunikere forståeligt og forsvarligt med hinanden.
Klassifikationen bliver også anvendt til patientregistrering, herunder også indberetninger til Landspatientregistreret. Endelig bliver klassifikationen også anvendt til udarbejdelse af statistik, der danner baggrund for blandt andet sundhedsplanlægning, forskning og forebyggelse.

Blogs

Nyeste blogindlæg

 

 

Vi støtter stolt Ukraine hos Digitalopkvalificering

Vi støtter stolt Ukraine hos Digitalopkvalificering

I en tid domineret af ustabilitet og konstant forandring, er det essentielt, at vi husker på dem, som lider under de ødelæggende konsekvenser af krig. På Digitalopkvalificerings.dk er vi stolte over at bakke op om en indsats, der hjælper dem, der er påvirket af...

Digitalopkvalificering.dk støtter Ukraine

I en tid præget af ustabilitet og konstant forandring er det altafgørende, at vi ikke glemmer dem, der lider under krigens ødelæggende konsekvenser. Hos Digitalopkvalificerings.dk er vi stolte af at støtte en sag, der direkte kommer dem til gode, som er berørt af...

0 kommentarer