Psykiatrisk skadestue

jan 10, 2023Viden

Danmark har et omfattende psykiatrisk system. Og i dette system indtager den psykiatriske skadestue en væsentlig plads.

Hvad er psykiatrisk skadestue?

Den psykiatriske skadestue minder i mange henseender om den almindelige skadestue. Skadestuen er tiltænkt de mennesker, der har akut opståede skader, som kræver akut behandling. Men hvor den almindelige skadestue som regel gæstes af folk med fysiske skader, er den psykiatriske skadestue forbeholdt folk med psykiske akutskader.

Hvornår er det nødvendigt at besøge den psykiatriske skadestue?

Landets psykiatriske skadestuer tager imod patienter med et væld af forskelligartede psykiske skader. Mest almindeligt er det at besøge psykiatrisk skadestue, hvis du for eksempel får meget voldsomme selvmordstanker eller oplever vrangforestillinger, hallucinationer og andre symptomer, der forbindes med en psykose.

Hvordan kommer jeg i kontakt med den psykiatriske skadestue?

Hvis du eller én du kender har behov for akut psykiatrisk hjælp, er det en god idé, at du starter med at ringe til 118. Når du kommer igennem, vil du blive bedt om at udlægge symptomerne, og hvis det bliver vurderet, at du skal videre på skadestuen, vil du få at vide, hvor du kan tage hen. Din ankomst vil desuden blive meddelt på forhånd.

Hvordan foregår forløbet på psykiatrisk skadestue?

Når du ankommer på skadestuen, skal du tjekke ind ved skranken. Alt efter hvor travlt der er, kan der godt forekomme ventetid, men typisk vil du komme ind til den første samtale inden for et par timer. Den første samtale varetages af en sygeplejerske, der spørger ind til dine symptomer, din sygdomshistorie, dine diagnoser og de medikamenter, du eventuelt tager. Efter din samtale med sygeplejersken, vil du skulle tale med en læge. Hvis det er nødvendigt, vil lægen foretage en test af dit fysiske helbred for at sikre, at dette ikke fejler noget. Derefter vil lægen vurdere, om det er nødvendigt med en indlæggelse eller ej.

Hvor ofte bliver folk indlagt efter et besøg på den psykiatriske skadestue?

I langt de fleste tilfælde vil du blive sendt hjem, efter du har talt med lægen på den psykiatriske skadestue. Lægen vil i sådanne tilfælde typisk give dig noget beroligende, som kan hjælpe dig med at slappe af. Hvis du bliver indlagt, bliver du enten indlagt på et åbent psykiatrisk afsnit eller på et lukket. Det lukkede psykiatriske afsnit er forbeholdt folk med alvorlige psykiske belastninger som for eksempel psykoser. Bliver du indlagt på et lukket psykiatrisk afsnit, vil du få en kontaktperson, og overlægen på afsnittet vil i så fald overtage din sag fra skadestuen.

 

Blogs

Nyeste blogindlæg

 

 

Modehuse skaber fornyelse til klassiske beklædningsgenstande

Modehuse skaber fornyelse til klassiske beklædningsgenstande

Sponsoreret indlæg De fleste kender til t-shirten, som næsten er et ikonisk stykke tøj. Den kan findes både i de mest simple former, men også med smart udskæring og snit. Når de fleste mennesker tænker på en standard stykke tøj, vil mange straks tænke på en t-shirt....

0 kommentarer