Mange har hørt om borderline. Det er en af de personlighedsforstyrrelser, der ofte – fejlagtigt – betegnes som en sygdom, og som ofte er på tale. Der er koblet en række negative konnotationer hertil, idet der ikke tegnes et særligt pænt billede af tilstanden i medierne, og det kan være sårende for dem, der har borderline med sig som et vilkår i hverdagen. Hvis du gerne vil blive klogere på sygdommen, så kan du læse med lige her, hvor vi gennemgår nogle af de væsentligste aspekter, der både kan gøre dig klogere på din egen personlighedsforstyrrelse, hvis du lider af borderline, men som også kan hjælpe dem omkring dig med at opnå en bedre forståelse.

Hvad er borderline?

Borderline er den mest udbredte personlighedsforstyrrelse. Den er kendt af mange ved navn, men det er de færreste, der faktisk ved, hvad den går ud på. Det kan du blive klogere på lige her nedenfor.

Hvad er en personlighedsforstyrrelse?

En af de mest almen kendte teorier indenfor psykologien er trækteorien. Denne indebærer fem robuste træk i størstedelen af alles personligheder, som man kan score enten højt eller lavt på. Det inkluderer:

• Neuroticisme
• Ekstrovertisme
• Åbenhed overfor nyt
• Venlighed
• Samvittighedsfuldhed

Den individuelle score på disse fem træk er det, der udgør en stor del af individets personlighed. De kendetegner den måde, som vi er på, tænker på, og opfører os på.

Når man har en personlighedsforstyrrelse, så vil disse træk afvige fra det, der kan betragtes som normalt, forventet eller alment accepteret, afhængig af hvordan du vælger at se på det. Det vil endda afvige i sådan en grad, at det kan skabe store problemer for det individ, der oplever personlighedsforstyrrelsen, men også dem, der kan betragtes som pårørende.

Hvad indebærer borderline personlighedsforstyrrelse?

Borderline er som sagt en personlighedsforstyrrelse, og dermed afviger personer med borderline, fra det der betragtes som forventet af en personlighed. Hos personer med borderline kommer den afvigelse ofte til udtryk i form af en høj impulsivitet og stærkt svingende følelser. Humøret vil opleves som skiftende, der vil forekomme mange voldsomme reaktioner og følelsesudbrud er også ”normalt”.

Yderligere har man også ofte svært ved både at forstå sine egne handlinger, men også andres. Man har tendens til at tænke meget sort-hvid, hvorfor man hurtigt kan skabe fjender, hvis ens nærmeste træder blot en smule ved siden af. Det kan også gøre det svært at indgå i forhold – både romantisk og platonisk.

At man har svært ved at forstå sine egne handlinger, kan skyldes, at man har en forstyrret og usikker selvopfattelse. Man er usikker på, hvem man er, og derfor handler man måske heller ikke i overensstemmelse med, hvem man gerne vil være eller tror, man er.

Sidst oplever man også ofte en følelse af tomhed, og man kan være utroligt bange og nogle gange angst for at blive svigtet.

De to typer

Selvom mange betegner borderline som navnet på personlighedsforstyrrelsen, så er det faktisk kun en underkategori til den overordnede personlighedsforstyrrelse: Emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse. Herunder er der nemlig to, hvoraf den ene er borderline og den anden er impulsiv.

Den impulsive personlighedsforstyrrelse er kendetegnet ved en lav frustrationstærskel. De har ofte et lunefuldt humør, og så udviser de selvfølgelig impulsiv adfærd. Yderligere kan de også være vrede og til tider udvise aggressiv adfærd.

Borderline er oftere kendetegnet ved den tidligere nævnte tomhedsfølelse og den usikre identitetsdannelse. De er meget selvdestruktive i deres handlinger, og så har de et større kontaktbehov og en større angst for at blive svigtet.

Adfærden hos en person med enten den ene eller anden personlighedsforstyrrelse vil måske ikke afsløre, om det er enten borderline eller impulsiv, men det kan udredes igennem psykiatrien.

Dog kræver det, at sygdommen har været fremtrædende siden personen var barn eller i de tidligere teenageår, og så skal tilstanden have varet i minimum to år. Yderligere skal det også påvirke personen i sådan en grad, at det er et forstyrrende element i hverdagen.

Hvilke er borderline symptomer?

Personlighedsforstyrrelser kommer i grader, og derfor er der også forskellige grader af borderline. Nedenfor ser du en række forskellige Borderline symptoms eller typiske tegn på personlighedsforstyrrelsen. De kan fremkomme i større eller mindre grad, og så gør samtlige sig ikke nødvendigvis gældende for alle.

Personer med borderline har som sagt tendens til at reagere impulsivt og uden tanke for konsekvenserne. De har uforudsigelige og voldsomme humørsvingninger, og så har de svært ved at styre deres egne følelsesmæssige udbrud. Nogle gange kan de derfor reagere meget aggressivt eller med voldsom vrede.

De har også ofte et meget unuanceret syn på verden, og har ikke forståelse for, at der kan være en gråzone. Dette kombineret med deres ustabile følelsesliv fører ofte til meget intense, kaotiske og ustabile relationer til andre. De frygter både at blive afvist, men også at blive ladt alene og svigtet.

Sidst har de ikke altid en fornemmelse af hvem de er og hvad de vil. De føler indre tomhed, og man kan også have tendens til selvskadende adfærd.

De typiske tegn

• Impulsive reaktioner
• Mangel på tanke for konsekvenser
• Uforudsigelige humørsvingninger
• Store humørsvingninger
• Problemer med at håndtere følelsesmæssige udbrud
• Aggressive reaktioner
• Voldsom vrede
• Unuanceret sort-hvid syn på verden
• Intense, kaotiske og ustabile relationer
• En frygt for afvisninger
• Angst for at blive ladt alene
• Følelse af indre tomhed
• Tendens til selvskade
• Selvmordstruet

Hvilke er borderline symptomer voksne?

Ovenstående er de symptomer, der gør sig gældende for voksne, der diagnosticeres med borderline.

Hvilke er borderline symptomer børn?

Borderline er en forstyrrelse, der opstår i udviklingen af personligheden. Den viser sig ofte allerede i barndommen eller måske i den tidlige ungdom, og så fortsætter den ind i voksenlivet. De er ikke den helt store forskel på symptomerne mellem voksne og børn.

Forløbsbeskrivelse

Borderline er som sagt en personlighedsforstyrrelse. Vores personlighed grundlægges primært i de første år af vores liv og kommer til udtryk som en blanding af vores genetik – arv – og vores miljø. Borderline er en forstyrrelse af udviklingen af personligheden, og derfor viser den sig ofte allerede i barndommen eller den tidlige ungdom, hvorefter den som regel følger dig resten af livet. Dog kan man med den rette behandling – såfremt tilstanden bliver opdaget i tide – mindske symptomerne, så det ikke kommer til at udgøre et funktionsnedsættende element i din hverdag. Borderline er ikke noget, som du selv kan gøre for, og derfor kan man med fordel betragte det som et vilkår, man skal leve med.

Hvad er afgørende for at undgå borderline?

Hvis borderline løber i dine gener, så er det vigtigt, at du er opmærksom på din egen adfærd som omsorgsperson til et barn. Det er nemlig særligt tilknytningen mellem barnet og de vigtigste omsorgspersoner – typisk forældrene – der er afgørende for barnets udvikling. Hvis ikke denne tilknytning foregår på en succesfuld måde, så kan det have indflydelse på barnets evne til at have tætte relationer til andre.

Den tidlige tilknytning påvirker yderligere barnets evne til senere hen at føle indre tryghed og selvstændighed. Denne usikkerhed vil overføres til deres relationer, og de vil i højere grad kunne føle sig utrygge og afviste i deres relationer. Dermed kommer også en ængstelighed og en manglende fornemmelse af, hvem man er.

Hvem får borderline?

Det er ofte piger, der får diagnosen, og ofte er det også dem, der har været udsat for enten omsorgssvigt eller traumatiske begivenheder. Det inkluderer for eksempel men ikke udelukkende seksuelt misbrug eller vold i barndommen.

Der er yderligere en sammenhæng mellem borderline og en lav socioøkonomisk status – det vil sige dine forældres uddannelse, job og indkomst kan medvirke som en del af det miljø, der kan ”tænde” for borderline-genet.

Hvordan er livet for en med borderline?

Som sagt kan man opleve at få et ret almindeligt liv med borderline, hvor ens relationer også er stabile. Dog er det et af de områder, hvor man særligt kan opleve problemer, da det ofte vil være forbundet med en følelse af utryghed og usikkerhed på grund af en generel mistillid til andre. Samtidig med man oplever mange ustabile relationer, så vil man også være stærkt afhængig af at være sammen med andre, hvorfor der opstår en problematik i det også.

Kan personer med borderline elske?

Hvis man lider af personlighedsforstyrrelsen borderline, så vil ens forhold til andre ofte være præget af kaos, hvilket kan gøre det svært for personer med netop denne lidelse at opretholde sunde forhold både romantisk og platonisk. Man vil ofte opleve at være usikker på sig selv og på hvem man er, hvilket nemt kan føre til en følelse af indre tomhed. Samtidig har man tendens til at handle meget impulsivt og have voldsomme, svingende følelser, hvilket yderligere problematiserer det at være i et forhold.

Det betyder dog ikke, at en person med borderline ikke kan elske. De kan ligesom alle andre elske, og de kan også blive elsket. Forskellen ligger i, at de ofte vil have et udpræget ustabilt følelsesliv, og det vil være svære for dem at håndtere og regulere deres følelser.

Et forhold til en med borderline vil altså medføre en række problemer, som du ikke ville opleve i et forhold med en, der ikke lider af personlighedsforstyrrelsen. Det betyder dog ikke, at det ikke kan være det væd.

Hvilke problemer kan det medføre i ens relationer at have borderline?

Det er særligt de relationelle problemer, der fylder meget hos dem med borderline. Og de kan komme til udtryk på en række forskellige måder.

Stærkere oplevelse af svigt og afvisning

For personer med borderline skal der ikke lige så meget til, før de oplever svigt eller at føle sig afvist. Noget så almindeligt som at andre giver udtryk for en anden holdning eller andre behov end deres egne, kan for eksempel blive fortolket som svigt eller som en afvisning. Dette skyldes blandt andet deres tendens til sort-hvid tænkning.

Konflikter

En af de normale symptomer hos personer med borderline er, at de har svært ved at styre deres impulser. De reagerer ofte voldsommere end man ”normalt” ville, og så glemmer de at medtænke konsekvenserne af deres handlinger. Det medfører konflikter i deres forhold, hvilket kan være trættende for dem, der står for skud. Derfor er det også nemmere for dem at ende i ensomhed end for personer uden personlighedsforstyrrelsen.

Mangel på balance

Mangel på balance er en anden tendens, der ses hos personer med borderline. De har svært ved at finde balancen mellem nærhed og distance i deres forhold. Nærheden kan komme til udtryk i form af meget opmærksomhedskrævende og afhængig af opmærksomhed samt et stort behov for bekræftelse.

Hvilke problemer kan borderline medføre på et personligt plan?

Foruden de relationelle problemer, så er det også en række problemer på et personligt plan, som en person med borderline skal forholde sig til. Personlighedsforstyrrelsen kommer nemlig med store omkostning både socialt – som man kan se ovenfor – men også personligt.

Usikker selvopfattelse

En af de ting, der særligt kendetegner personer med borderline, er deres usikre selvopfattelse. De har svært ved at finde ud af, hvem de er og hvad de gerne vil med deres liv. De er usikre på deres egne mål og præferencer, og så er de meget sårbare overfor kritik.

Uddannelsesproblemer

Borderline kan også medføre problemer i forhold til at tage en uddannelse. Impulsiviteten kan komme i vejen, og så kan det være svært at holde motivationen kørende, hvis ikke man er bevidst om sine egne mål.

Problemer med at holde et job

Foruden uddannelsesproblemer, så kan det også være svært for personer med borderline at holde på jobs. Det skyldes i høj grad samme årsager, som at det kan være svært at tage en uddannelse. Derfor ender mange med borderline som førtidspensionister. Impulsiviteten kan dog aftage med alderen, hvorfor man som ung med borderline ikke må opgive håbet, men blot bør fokusere på sig selv og passe sin terapi, så man får den hjælp, der skal til for at kunne leve et normalt liv på sigt.

Hvordan behandler man borderline?

Borderline er ikke en sygdom, og derfor er der heller ikke nogen behandlingsmuligheder, de vil have en kurerende effekt. Dog har langt de fleste gavn af behandling, idet de får det bedre med årene. Nogle kan sågar leve et normalt liv med stabile relationer til trods for deres vilkår.

Som det første i din behandling er det vigtigt at få stillet den rigtige diagnose.

Når du har fået den rigtige diagnose, kan du komme i behandling. Den primære behandling, der tilbydes personer med borderline, er psykoterapien. Herigennem lærer du din tilstand bedre at kende, og så kan du også blive tilbudt medicin, der kan dæmpe dine impulser, din angst og din eventuelle depression.

Det er ikke alle, der har lige stor gavn af psykoterapi og medicin, og der er ingen garanti for, at det vil hjælpe dig. Det er dog altid værd at give en chance, så du ikke står alene om at vælge, hvad der vil være det bedste for dig. Du har med al sandsynlighed ikke den rette viden til at vurdere det på egen hånd.

Det kan du selv gøre

Der er nogle ting, som du selv kan gøre. Dog er det først og fremmest at søge den hjælp, som du har brug for. Herigennem kan du lære din borderline at kende, og du kan også blive klogere på de særlige mønstre, som du har. Herigennem kan du også lære, hvad du kan gøre for at ændre disse mønstre, hvis de viser sig at være usunde.

Undervejs i terapiforløbet, så vil du muligvis komme til at føle dig trist. Du kommer i kontakt med dine følelser på en måde, som du ikke har pøvet før, og du lærer dem samtidig bedre at kende. Det kan være utroligt hårdt, men her er det vigtigt at holde ud og være tålmodig. Tiltro til at behandlingen virker er utroligt vigtigt, og hvis du bliver ved at møde op, så vil du med al sandsynlighed også opleve bedring.

Grunden til at det vil tage tid er særligt at det tager tid at ændre vaner og opfattelser. Se det som en rejse, du skal ud på, der i sidste ende vil øge din livskvalitet.

Sidst men ikke mindst, så husk at pas på dig selv. Få nok søvn, undgå så vidt muligt alkohol – det vil ofte forværre dine symptomer – og hold i det hele taget din krop sund.

Det kan du gøre som pårørende

Det kan være utroligt hårdt at være pårørende til en med borderline. Det er krævende og belastende, og det er vigtigt at du lader dig selv føle de negative følelser, der kan opstå i forbindelse med at være pårørende. Følelserne kan både udgøres af skyld, skam og magtesløshed, så hvis du genkender nogle af dem, så er det vigtigt at huske, at det er helt normalt.

Ligesom personen med borderline skal være tålmodig, så skal du også som pårørende. Det kræver tid at skabe forandring, og selvom det er utroligt hårdt, så vil det blive bedre på sigt, hvis I alle holder ud.

Undervejs i forløbet vil du måske opleve, at personen med borderline opfører sig på en måde, der sårer dine følelser. Her er det vigtigt så vidt muligt at huske, at reaktionen har grund i personlighedsforstyrrelsen, og den vej igennem undgå at tage det lige så personligt.

Yderligere er det også vigtigt, at du forsøger at kontrollere dine følelser, så du ikke lader dig rive med af de skiftende sindsstemninger og de eventuelle konflikter, der kan følge med. Tag en snak med dem, når der er ro på igen. Her er det vigtigt at holde fast i dine grænser og sige fra. Gør det på en venlig måde, men vær bestemt, så de også forstår, at der sættes en grænse.

Når konflikterne opstår, så kan det være en hjælp at have personlighedsforstyrrelsen i mente. Sæt dig ind i den og brug fakta til at holde skænderierne lidt på afstand. De har ofte grund i deres sort-hvide holdninger og inddelingerne i godt og ondt. Du kan eventuelt lave et realitetstjek af både oplysninger og udsagn, dog uden at du kommer til at udvise respektløshed overfor deres syn på verden. Der er en fin grænse imellem at lade som om du forstår og det bare at lytte og respektere synspunkter, og det er især vigtigt, når du har med personer med borderline at gøre.

Pas på dig selv

Undervejs i forløbet, vil du opleve, at du ikke har overskud til at yde lige meget omsorg igennem hele forløbet. Her er det vigtigt at yde den omsorg, som du har mulighed for. Bekræft din nære om, at du ikke forsvinder og prøv og vær så tydelig i din kommunikation som muligt, når du har brug for plads.

Hvis du har mulighed for det, så kan det også være en god ide at tale med andre om de ting, som du går igennem. Det er ikke alle, du vil føle dig lige tryg ved at snakke med, idet det ikke er alle, der ved nok om borderline til, at de vil forstå dig. Hvis du ikke har nogen omkring dig, så kan det være en god ide at søge professionel hjælp eller søge en form for støttegruppe. Hvis ikke du får snakket om det, så kan du nemlig blive påvirket af den store belastning, som det er, og du kan også nemt føle dig isoleret. I værste tilfælde fører dette til psykiske vanskeligheder. Derfor: Husk dig selv og bliv ved med at gøre de ting, der gør dig glad og giver dig energi. Jo mere du fylder din egen kop, jo mere kan du hjælpe med at fylde andres.

Hvilke sygdomme optræder sammen med borderline?

Borderline optræder ikke altid kun alene. Nogle gange medfører det en anden sygdom, der også kan være behandlingskrævende. Det kan for eksempel være depression, angst, spiseforstyrrelser, misbrug eller selvskadende adfærd. Ofte vil det være en af disse følger, der resulterer i et lægebesøg.

Der er desuden en øget risiko for selvmordsforsøg hos personer med borderline, hvorfor det er vigtigt at hjælpe dine nærmeste med at få den rette behandling, hvis du mistænker, at de lider af borderline.