Angst er en af de mest velkendte psykiske lidelser i dagens samfund sammen med både stress og depression. Det bliver ofte brugt som en del af hverdagssproget, hvor man måske glemmer, at det i virkeligheden er en lidelse, der kan udgøre et forstyrrende og endda ødelæggende element i nogens hverdag – og også for deres pårørende. For nogen af dem med angst er en almindelig hverdag nemlig ikke mulig.

Dog er angst også et symptom som langt de fleste har oplevet i større eller mindre grad. Det er ikke ualmindeligt at opleve sygdommen i det senmoderne samfund – det er nærmest bygget til at fremprovokere det. Det er selvfølgelig også en medvirkende faktor til, hvorfor det bliver så stor en del af vores hverdag.

Hvis du vil blive en smule mere bevidst om sygdommen og hvad det i virkeligheden indebærer, så kan du læse med lige her.

Hvad er angst?

I det senmoderne samfund kan angst betragtes som en naturlig følelse på sidefod med alle de andre følelser, du ikke kan undgå at opleve: glæde, vrede, jalousi og mange andre. Det er helt almindeligt at føle symptomerne; der hvor det bliver et problem er for dem, hvor den løber løbsk, får overhånd og bliver til en sygdom.

Én ting er at angst er almindeligt for langt de fleste i dagens samfund, men faktisk har sygdommen været med os altid – igennem generationer. Det er en naturlig følelse som har holdt os i live igennem tiden. Den sikrer nemlig, at vi reagerer hurtigt og instinktivt, når vi står overfor noget, der er farligt. Problemet opstår, hvis man pludselig oplever angst, når man står overfor en ufarlig situation. At handle ind nede i supermarkedet, at tage bussen, til en eksamen eller lignende. Her er det ikke en instinktiv og hurtig reaktion, der er passende og derfor får man ikke afløb med den adrenalin, der skydes ud i kroppen som reaktion på det farlige. I stedet får man bare en ubehagelig følelse; man føler sig måske endda helt fysisk syg.

Hvilke symptomer ses i forbindelse med angst?

Angst kan vise sig både ved psykiske og fysiske angst symptomer, hvoraf nogle er væsentligt værre end andre.

Ofte opdager vi først de fysiske symptomer, idet de er mere dominerende end andre. Det kan være hjertebanken, åndenød, kvalme, prikken og snurren i fingrene og også en række andre.

De psykiske symptomer inkluderer ofte let ængstelse, anspændthed og uvirkelighedsfølelse, hvis det er en lettere type, mens en svære type vil føre til symptomer i form af dødsangst og frygt for at miste forstanden.

Ovenstående er de mest generelle symptomer på sygdommen, men det er langt fra præcist, idet der vil være forskel fra person til person, situation til situation, typen af angst og meget andet.

De typiske tegn

Selvom det er svært at angive de præcise symptomer for angst, så er der en række typiske tegn. Det inkluderer blandt andet de fysiske tegn: hjertebanken, sveden, rysten, svimmelhed, uro i kroppen, mavesmerter, trykken i brystet, vejrtrækningsproblemer, søvnproblemer, sortnen for øjnene, tørhed i munden, problemer med at synge, kvalme og ondt i musklerne.

Symptomer, der virker til at være mere psykiske, kan være koncentrationsproblemer, irritabilitet, uro, ængstelige tanker og en ændret adfærd, hvis man begynder at undgå eller flygte fra situationer, der fremprovokerer eller forværre angsten.

Der er altså mange forskellige typiske tegn, men man behøver ikke at opleve dem alle, for at man kan blive diagnosticeret med angst.

De forskellige former for angst og forskellene herimellem

Der er som sagt en række typiske tegn for angst, men der er faktisk også nogle forskellige typer. Sygdommen er nemlig et paraplybegreb, der dækker over nogle forskellige typer, der alle kommer med hver deres årsag og symptomer.

Generaliseret angst

Den vi normalt tænker på, når vi tænker på denne sygdom, er den generaliserede angst. Denne type er tilstede hele tiden, men selvfølgelig i varierende grad – dog er det uafhængig af situationen. Til trods for, at angsten er varierende, så vil personen med den generaliserede type dog føle sig konstant anspændt og bekymret over en række frygtelige ting, der potentielt kan forekomme i fremtiden. Dermed har man altså sjældent ”fri” fra sygdommen.

Panikangst

Panikangst er en anden type, som mange er bekendte med – dog ikke nødvendigvis fra egen erfaring. Denne dækker over anfald af intens frygt og ubehag, der opstår uventet og uden at der er en åbenlys forbindelse til en bestemt situation. Det er altså igen uafhængig af situationen på samme måde som den generaliserede type. Her har man dog fri, idet det kommer i anfald, det betyder dog ikke nødvendigvis at denne type er mere medgørlig.

Fobier

Vi har alle hørt om fobier; det er noget, som man snakker og hører om på et meget mildt plan allerede som barn. For nogen er det dog så slemt, at man decideret undgår bestemte situationer, så man har mulighed for at mindske angsten. Det er altså mere end bare at være bange for noget.

Fobier er forbundet med bestemte og meget afgrænsede fænomener, hvilket netop også er årsagen til, at man kan undgå dem.

Posttraumatisk stressforstyrrelse – PTSD

Posttraumatisk stressforstyrrelse er også en velkendt sygdom, som mange særligt kender som noget tilhørende krigsveteraner. Det kommer efter en svært belastende hændelse – naturkatastrofer, voldtægt, alvorlig ulykke eller lignende – og det kommer til udtryk ved, at man oplever hændelsen igen og igen. Det kan både være i vågen tilstand eller i form af mareridt, når man sover.

Det er som sagt ofte kendt i forbindelse med krigsveteraner, men det er altså også set hos helt almindelige mennesker, der har været ude for noget, som de ikke selv har kunne kontrollere.

Symptomet angst

Alle fire ovenstående typer er nogle ret velkendte lidelser. De kan yderligere inddeles i de to kategorier ”angst som dominerende symptomer” og ”angst som væsentligt symptom”.

Angst som dominerende symptom

Panikangst

Panikangst er en af de sygdomme, hvor man betragter sygdommen som værende det dominerende symptom. Her kommer den pludseligt og voldsomt, og det er ikke altid muligt at regne ud, hvad der udløser symptomerne.

Anfaldet vil opleves som at hjertet hamrer afsted og man vil opleve problemer med at trække vejret. Samtidig kan man få en prikken og snurren i fingrene, og for nogle sortner det også for øjnene. På mange måder minder det om at hjertetilfælde, men uden at der er fejl i forbindelse med hjertet.

Første gang man oplever at få et anfald, kan det føles som om, man er psykisk syg. Dog går det som regel over i løbet af 10 til 20 minutter, og oplever man dem mere regelmæssigt, så vil man blive familiære med dem. Det vil dog aldrig blive komfortabelt, idet det er en skræmmende og meget ubehagelig oplevelse. Det kan yderligere føre til flere anfald, hvis graden er slem.

Fordi anfaldene er så ubehagelige, så kan det føre til en ændring i personens adfærd. Man vil forsøge at holde sig væk fra de ting, der udløser anfald, hvilket i princippet virker fornuftigt nok, men det kan hurtigt føre til problemer i hverdagen.

Generaliseret angst

En anden sygdom, hvor angsten er det dominerende symptomer, er den generaliserede type. Her er symptomerne ikke begrænset til bestemte situationer. Det kommer i stedet til udtryk som bekymringer over ting, som man normalvis ikke ville bekymre sig om samt en tilstand af konstant uro og ængstelighed.

Bekymringerne kan handle om de mest almindelige ting, og det kan også være ting, som en ”almindelige” person bekymre sig om, for eksempel økonomi, familie eller arbejdsløshed. For den ”almindelige” person vil bekymringen dog ikke fylde helt så meget.

Den generaliserede type viser sig i kroppen som en anspændthed, hjertebanken, søvnproblemer eller andre fysiske symptomer. Samtidig oplever man ofte tankemylder – en fornemmelse af at tankene kører rundt i hovedet på en, uden at man selv har kontrollen over dem.

De fysiske symptomer, der viser sig i forbindelse med den generaliserede type er ofte det, der søges hjælp for hos lægen. Det vil ofte være den vej igennem, man sendes videre til en psykolog og starter behandlingen.

Lettere angst-depressionslidelse

Angst og depression går i mange tilfælde hånd i hånd, og det ene kan nemt udløse det andet. De er derfor også ret almindelige, og symptomerne behøver ikke at være særligt fremtrædende. Faktisk behøver der ikke altid at være tale om en selvstændig diagnose.

Fobier

De fleste har en eller anden form for fobi, og her er de også tale om angst som det dominerende symptom. Af de mere alvorlige skelner man mellem tre:

• Agorafobi
• Socialfobi
• Enkeltfobi

Agorafobi er angsten for at være udenfor hjemmet. Denne er nem at forveksle med den sociale angst, men det er ikke så meget andres selskab, der er problemet, men blot det at være væk og færdes hjemmefra.

Socialfobi er det, som mange kender som social angst – symptomer i sociale situationer. Denne er meget velkendt i den almene befolkning, og den optræder i større eller mindre grad. Mange forveksler denne med introvertisme, hvilket ikke er det samme.

Sidst er der enkeltfobi, hvor der er tale om symptomer i bestemte situationer. Det kan være højdeskræk, frygt for edderkopper eller noget andet i samme stil. Denne er meget almindelig, men det er meget forskelligt, hvad der vækker symptomer i forskellige mennesker. Det er ofte denne, der ses som en fobi, mens de andre nærmere betragtes som angstlidelser i den almene befolkning.

Angst som et væsentligt symptom

OCD

Den anden gruppe er den, hvor angsten stadig er væsentlig, men den er ikke dominerende. Herunder hører for eksempel OCD. OCD er utroligt misforstået af den almene befolkning, idet mange tror, at det blot handler om at være renlig og organiseret. Dog er det en sygdom, der kan medføre alvorlige problemer i hverdagen, og det er altså ikke sammenligneligt med blot at sørge for, at der er rent i hjemmet.

OCD indebærer tvangstanker og tvangshandlinger – enten hver for sig eller sammen. Tvangstankerne er meget interne, mens tvangshandlingerne kommer til udtryk i form af ritualer, der føles nødvendige at udføre ofte for at undgå at noget katastrofalt vil ske.

PTSD

PTSD er ofte omtalt i forbindelse med hjemvendte soldater, der har problemer med at vende tilbage til en almindelig hverdag. Det er en belastningsreaktion, der opstår efter voldsomme oplevelser som for eksempel krig, men også ulykker eller vold, hvor vi har følt en meget stærk frygt, rædsel eller hjælpeløshed.

Sygdomsangst

Sygdomsangst er en af de tilstande, der ofte laves sjov med. Den er også kendt som hypokondertilstand, idet personerne, der er ramt af denne, er bange for at lide af alvorlig sygdom og derfor tolker almindelige kropslige fornemmelser som symptomer. Fornemmelserne ender ofte i lægebesøg, hvor lægen ikke er i stand til at overbevise patienten om, at der ikke er noget galt.

At denne type angst mødes med latterliggørelse i mange tilfælde, er uretfærdigt for dem, de lider af sygdommen, da det kan have en lige så stor negativ effekt på ens liv, som de andre, og man har bug for hjælp i samme grad, som personer med en af de andre angstlidelser.

Hvordan udvikler sygdommen sig

Angsten opstår ofte allerede i ungdomsårene, hvor man betragter det som en naturlig reaktion på den udvikling, man går igennem. Det er altså også en meget velkendt følelse for mange.

Der hvor man begynder at betegne det som en sygdom, er når angsten tager overhånd, og dermed går ind og forstyrre ens liv og udvikling. For eksempel hvis man lukker sig inde på sit værelse på grund af fysiske smerter i kroppen, der skyldes bekymringer.

Der er stor forskel på hvor mange og i hvor høj grad, man oplever symptomerne – også blandt dem, der betegnes som syge. Derfor vil forløbet også se meget forskelligt ud, netop afhængig af hvor voldsom angst man oplever. Resultatet af behandlingen er også forskelligt, idet nogle kommer helt af med symptomerne, og andre vil skulle leve med sygdommen resten af deres liv.

Livet med angst

Angst er en sygdom, der kan overtage ens liv fuldstændig, hvis ikke man får den rette hjælp – og i starten vil det også være denne følelse, der fylder. Samtidig risikerer man, at ens selvværd bliver påvirket på en negativ måde, hvis man har sygdommen i længere tid. Lavt selvværd er en af de ting, der kan udløse angst, hvorfor det hurtigt kan skabe en ond cirkel. Samtidig kan det sætte sine spor i parforholdet og dine venskaber, og ens pårørende kan hurtigt komme til at føle, at de skal gå på kompromis med sine egne behov. Det er altså utroligt svært at leve med sygdommen, og derfor er det utroligt vigtigt, at du får den hjælp, som du har brug for.

Adfærd, som du bør undgå

Hvis du oplever angst, så er det utroligt nemt at komme til at udvise undgåelsesadfærd og sikkerhedsadfærd. Det vil sige, at du begynder at undgå de ting – steder, personer, situationer og så videre – der fremkalder angsten. Denne adfærd er dog med til at holde angsten kørende, hvorfor det er vigtigt at tage dig selv i at gøre det, så du ikke tillade, at sygdommen udvikler sig. Hvis du altid undgår det, du er bange for, at bliver det endnu svære at gøre det næste gang, idet du ikke får succesoplevelser. Det handler i stedet om at finde ud af, at man godt kan håndtere de ting, man skal kunne håndtere.

Hvis du fortsat giver efter for sygdommen og undviger de ting, der fremprovokerer den, så risikerer du også at den udvikler sig, så du pludselig ikke kan gøre de ting, som du faktisk nyder at deltage i. Det kan være utroligt ødelæggende at komme ind i dette mønster.

Sikkerhedsadfærd minder i høj grad om undgåelsesadfærd, men udgangspunktet for denne er, at man indretter sit liv efter sin angst. Man sætter regler for sig selv, der skal sikre ens sikkerhed, men reglerne vil ofte være begrænsende, idet du pludselig beslutter dig for, at der er en masse ting, som du ikke kan.

Behandlingsmuligheder

Angst er en af de psykiske sygdomme, som der er ret gode behandlingsmuligheder for. Afhængig af hvilken type og i hvilken grad, du oplever symptomene, så vil behandlingsforløbet dog variere. Ofte vil psykoterapien og medicin mod angst være den foretrukne kombination.

Psykoedukation

Det er en kliche, men det første skridt til bedring, når det kommer til angsten, er at indse, at du lider af sygdommen. Samtidig er det også utroligt vigtigt, at du lærer din angst at kende. Derfor starter man ofte et behandlingsforløb ud med psykoedukation. Her bliver du klogere på, hvordan sygdommen fungerer samt hvordan du kan modvirke den.

For nogle hjælper det blot det at lære sygdommen at kende – det gælder særligt ved panikangst, hvor det kan være beroligende i øjeblikket at vide, at det ikke er et hjertetilfælde. Derved undgår man måske ikke angstanfaldet, men måske undgår man, at det udløser endnu et angstanfald.

Psykoedukation kan enten være et særskilt forløb, men andre gange indgår det også i terapiforløbet.

Psykoterapi

Hvis du har brug for hjælp til at håndtere din angst, så er der en række forskellige terapiformer, som du kan benytte dig af. Det afgørende for dig vil være at finde en terapeut, som du føler dig tryk ved.

Yderligere kan det være en fordel at undersøge dine muligheder for at deltage i kognitiv adfærdsterapi, da den har den bedste dokumenterede effekt. Her fokuserer man på tænkningen – både om sig selv og sine vanskeligheder. Den er også kendt for eksponeringsterapi, hvilket er særligt effektivt i forbindelse med angst.

Den kognitive psykologi har fokus på de skemaer, man danner i hovedet – heriblandt sine selvskemaer. Det er utroligt nemt for en med en angstsygdom at tænke negative tanker om sig selv – det kalder man at danne et negativt selvskema. Igennem den kognitive terapi, kan du få omdannet disse selvskemaer, så de bliver mere positive og derigennem øges dit selvværd.

De ting, der udløser din angst, vil du også have skabt et negativt skema omkring, som den kognitive terapi kan hjælpe dig med at omdanne, så sygdommen i hvert fald ikke forstærkes.

Medicinsk behandling

Der er mange, der vælger at behandle deres angst med medicin – særligt i starten. Det kan for eksempel være i form af antidepressiv medicin.

Medicinsk behandling kan hjælpe dig med at få overskuddet til at arbejde på sig selv, men som langvarig behandling er psykoterapien at foretrække, da medicinen kun hjælper, mens du tager den. Der er også en række bivirkninger ved medicinen.

Sådan kan du hjælpe dig selv

Det første du kan gøre for at hjælpe dig selv med at dæmpe din angst, er at søge hjælp. Der er gode behandlingsmuligheder for sygdommen, og derfor er det værd at give din læge et besøg og få hjælpen, der skal til for at du kan få så normal en hverdag som muligt.

Hvis du kun oplever mild angst, så er viden ”nok” som behandlingsform. Her er det vigtigt at lære sygdommen at kende, så du kan tage kontrollen over den.

I begge tilfælde er det en god ide at benytte en række afslapningsøvelser og vejrtrækningsteknikker, så du kan berolige dig selv. Stress kan og vil ofte udløse angst, så her hjælper det også med teknikker, der får dig til at slappe af.

Sidst, men ikke mindst, så er det en god ide at holde dig sund og få rigeligt med søvn. Selv et helt raskt menneske vil falde ind i tankemylder og bekymringer, når de bliver trætte, så lider du af angst, er det enormt vigtigt at få sovet nok.

Hjælp en som pårørende

Som pårørende er det en god idet at lære tilstanden at kende. Viden er i mange tilfælde vejen frem til at opnå en større accept og forståelse af vores medmennesker, og blot det netop at være forstående, omsorgsfuld og nærværende, kan gøre en verden til forskel for dem, der føler angst.

Det er også værdifuldt hvis du som pårørende kan hjælpe den syge med at søge den hjælp, som de har brug for og udgøre en støtte, når de skal se frygten i øjnene. En person med social angst vil have utroligt svært ved at tage til lægen, og her kan du være en skulder i en svær tid.

Som pårørende er det også utroligt vigtigt, at du passer på dig selv. Mange glemmer, at de først kan fylde andres bæger, når de fylder deres eget, og det kan føre til frustrationer i forholdet – frustrationer som hverken den pårørende eller den angstlidende gavner af. Derfor er det for alles bedste at vedligeholde egne interesser.