ADHD

jan 10, 2023Viden

ADHD er en af de mest almindelige – eller i hvert fald mest velkendte og ”accepterede” typer indenfor udviklingsforstyrrelser. Det er den, der eksisterer mest almen viden om, og som de fleste kan nikke genkendende til, når den nævnes i en samtale.

ADHD ligger på mange måder på samme spektrum som f.eks. autisme, aspergers og selvfølgelig den relaterede ADD, og de fire skæres ofte over én kam. Dog er der en række forskelle, som det er interessant at kigge nærmere på, hvis du har en interesse i udviklingsforstyrrelser og den effekt, som det kan have på den ”ramte”. Læs med lige her og bliv klogere på netop disse.

Hvad er ADHD?

ADHD står for Attention Deficit/hyperactivity Disorder, hvilket er meget godt beskrivende for udviklingsforstyrrelsen. Her ser man nemlig, at de typiske symptomer er koncentrationsbesvær, hyperaktivitet og impulsivitet.

ADHD begynder allerede i barndommen, hvor den kan give store problemer både på hjemmefronten, i skolen og i de institutioner, som barnet indgår i. Det dækker over en gruppe af flere forskellige vanskeligheder, idet den psykiske lidelse ofte går ind og giver problemer på lige netop de områder, som samfundet er bygget op til at barnet skal indgå i. Det vil sige, at barnet for eksempel vil have problemer med at samle sig om de ting, som både pædagogerne og skolelærerne beder dem om at gøre, og de vil også have svært ved at holde sig i ro, hvilket kan være forstyrrende overfor de andre.

Netop dette forstyrrende element overfor de mennesker, der er omkring den pågældende med ADHD, har været medvirkende til, at funktionsnedsættelsen har fået sig et dårligt ry. Det er dog ved at vende efterhånden, som den almene befolkning også har fået en forståelse for, hvad det indebærer.

ADHD symptomer

Der er en række adhd symptomer på ADHD, som man ofte inddeler i tre forskellige kategorier – nemlig dem, vi også nævnte som de primære symptomer: opmærksomhedsforstyrrelse, hyperaktivitet og impulsivitet. Under hver af disse hovedkategorier er der en række andre symptomer, som man ”tjekker af” ved. Det er forskelligt hvor mange bokse man skal kunne tjekke af for om man får sygdommen.

Dertil er der også en række andre krav. Symptomerne skal for eksempel være startet før 7-årsalderen for at det gør sig gældende. De skal have været til stede i mindst 6 måneder og i mindst to forskellige sammenhænge. Det vil sige, at det både skal finde sted i skolen og i børnehaven eller i skolen og i hjemmet eller måske i børnehaven og i hjemmet, for at det ”tæller”. Og sidst skal det medføre store problemer i hverdagen.

Den sidste er svær at bedømme, idet ”store problemer” jo kan betragtes som relativt. Alligevel er det noget, som de forskellige psykologer rundt omkring i landet hjælper dig med at vurdere og faktisk med ret stort held.

Der er altså en række forskellige tegn på ADHD, som du med fordel kan være opmærksom på både i dig selv, men også i andre. Det kan gøre en verden til forskel at få diagnosen – om ikke andet så bare for ikke at føle sig forkert.

Dog er det også vigtigt at påpege, at symptomerne ikke ser ens ud hos alle. Der vil være forskel på det afhængig af, om det er hos piger, drenge, kvinder eller mænd, idet både køn og alder spiller ind.

Opmærksomhedsforstyrrelse

De tre overordnede symptomer, som man taler om indenfor ADHD, har som sagt en række andre symptomer under sig. Når du blive testet for funktionsnedsættelsen, så vil du skulle kunne tjekke et vist antal af under hver af disse for at man kan sige, at det er ADHD, der påvirker dig i hverdagen.

For opmærksomhedsforstyrrelse gælder det, at du laver skødesløse fejl, du har svært ved at fastholde opmærksomheden, du har svært ved at høre efter, du har svært ved at følge instruktioner, du har svært ved at organisere og tilrettelægge, du undgår opgaver, der kræver for meget af dig mentalt, du mister ting, du distraheres let og du er glemsom.

Du skal have mindst seks af de i alt otte forskellige symptomer herunder for at du ”kvalificerer” dig som ADHD.

Hyperaktivitet

For at du kan blive betragtet som værende hyperaktiv skal du slå ud på mindst tre af følgende: uro i hænder og fødder, tendens til at forlade sin plads, tendens til at løbe og klatre rundt på en utilpasset måde og en tendens til at være støjende.

Hvis ikke du kan tjekke disse af, men passer på symptomerne ved de andre to, så er der en chance for, at du har ADD – en gren til ADHD med mange af de samme symptomer blot uden hyperaktiviteten.

Impulsivitet

Sidst, men ikke mindst, skal du have mindst en af de følgende: besvarelse af spørgsmål, allerede inden spørgsmålet er blevet stillet færdig, ude af stand til at vente på, at det bliver din tur, tendens til at afbryde eller tendens til at tale for meget.

Det skal selvfølgelig pointeres, at du godt kan tjekke flere af under hver af de tre overordnede symptomer, men at det mindst er henholdsvis seks, tre og en, som du skal tjekke af for at kunne få diagnosen.

ADHD symptomer hos voksne

adhd symptomer voksne viser sig også i form af en lettere tilbøjelighed til at blive distraheret, samt i form af både impulsivitet og rastløshed. Hyperaktiviteten viser sig typisk i form af uro i arme eller ben, og så kan de have problemer ved at planlægge og organisere. Vredesudbrud og humørsvingninger er heller ikke unormalt.

Fordi deres evne til at kunne koncentrere sig ikke er, som hos dem uden ADHD, så søger de ofte både spænding og risici for bedre at kunne koncentrere sig. De er tilbøjelige til at opleve tankemylder, idet tankerne ofte kører rundt, de har ofte flere tankesæt ad gangen og de vil være svære at stoppe. Det kaldes mental hyperaktivitet. Det fører også til problemer med at falde i søvn.

Sidst, men ikke mindst, så har du større chance for at udvikle andre psykiske lidelser. Det kan være alt lige fra angst og depression til misbrug af den ene eller anden form.

Hvilke psykiske sygdomme medfører ADHD især hos voksne?

Som sagt medfører ADHD ofte andre psykiske lidelser. Der er en række her indenfor, der er mere almindelige end andre. Det inkluderer søvnforstyrrelser, stemningslidelser,  angstlidelser, afhængighedslidelser, personlighedsforstyrrelser, tics og Tourettes syndrom, autisme spektrum lidelser, indlæringsvanskeligheder og  spiseforstyrrelser.

Funktionsnedsættelsen i sig selv kan bidrage til, at man har svært ved at gå i skole eller på arbejde samt have personlige forhold, men de psykiske lidelser, man risikerer at få lagt oveni gør det endnu svære, idet det er endnu en udfordring, som man skal forholde sig til.

ADHD børn

Det er typisk børn, der bliver diagnosticeret med ADHD, og mange af de symptomer, man ser hos voksne, ser man også hos børnene. Yderligere er de dog også særligt følsomme overfor stimuli fra syn, hørelse og berøring, hvilket kan gøre dem svære at håndtere, når de er helt små – inden diagnosen stilles – og ikke selv forstår, hvad der generer dem, og derfor ikke kan kommunikere det til hverken deres forældre eller pædagogerne.

Det er denne overstimulering af enten syn, hørelse eller via berøring, der får dem til at miste kontrollen hurtigere. De har tendens til at køre op og de kan endda blive aggressive og komme med enten fysiske eller verbale grovheder.

Et andet tegn, der er typisk hos børn med ADHD er, at de kan forsvinde ind i deres egne tanker. De er præget af uopmærksomhed, og de kan nemt se ud til at drive afsted i egne tanker og miste kontakten med miljøet omkring dem. Det betegner man også ofte med, at barnet ”zoner ud”.

Forskellene på symptomer fra drenge til piger

Som sagt er der også forskel på kønnene, når det kommer til diagnosticeringen af ADHD. Drengene vil ofte være væsentligt mere hyperaktive end pigerne, og det er også derfor, at det er nemmere at få en dreng diagnosticeret end det er, hvis man har en pige. De er nemlig mere forstyrrende for eksempel for klassemiljøet. De vil også ofte være mindre lydige overfor pædagogerne og klasselærerne, hvorfor det bliver bragt op til forældrene og der bliver lagt mærke til det på en anden måde.

Pigerne vil oftere være uopmærksomme uden tydelig hyperaktivitet. Det viser sig i form af dagdrømmeri, mens det for drengene viser sig som leg eller fjollen omkring uden formål.

Hvordan stilles diagnosen?

Det er typisk din praktiserende læge, der sender dig videre til en speciallæge indenfor psykiatrien, som så kan stille diagnosen på baggrund af en række elementer, der inkluderes i udredningsprocessen.

Elementerne, der indgår i en udredning er ikke en test, undersøgelse, røntgen, scanning elle lignende, som man ellers kunne forvente. Det er nærmere en vurdering af de symptomer – problemer og udfordringer – som du oplever i hverdagen, der bliver stillet op. Det bruges til at diskutere de vanskeligheder, som det fører til for dig.

Derudover vil det også være en samtale om din barndom, idet der jo er kriteriet om, at symptomerne skal have vist sig, inden du fyldte syv år. Ellers vil man ikke stille diagnosen. I denne forbindelse kan det være en god ide at trække på et nærtstående ældre familiemedlem, idet de bedre kan mindes hvordan du var som barn.

Disse elementer bør udredningen omfatte

Der er nogle elementer, der som sagt typisk vil indgå i udredningen. Det inkluderer en grundig samtale om, hvordan dine symptomer bliver til vanskeligheder igennem livet og i din hverdag. Her supplere man ofte med minder fra dem, der kender dig, så psykiateren kan få en bedre fornemmelse for, om det har været et problem hele livet igennem og på tværs af forskellige situationer.

Derudover vil der være en speciallæge, der observerer dig under samtalen. Det virker måske lidt nervepirrende, men det skyldes, at de har en evne til at se, hvordan du sidder, taler, koncentrerer dig og så videre, som de bruger til at vurdere, hvorvidt de kan se symptomerne hos dig. Her er det selvfølgelig vigtigt ikke at overspille, men blot at opfører sig så naturligt som muligt.

Der bliver typisk også brugt et spørgeskema – det kaldes en Rating Scale. Det er et skema, hvor du svarer på i hvor høj grad nogle forskellige ting gør sig gældende for dig. En anden metode er en hyppigt anvendt tjekliste, som man kalder Adult Self Report Scale – forkortet til ASRS.

Alt det ovenstående gør man for at tjekke, at du oplever de symptomer, som man oplever, hvis man har ADHD.

Et andet element af undersøgelsen inkluderer en udelukkelse af, at symptomerne kan komme fra andre diagnoser. Hvis det er tilfældet, så vil man skulle behandle for disse fremfor ADHD, og det er derfor vigtigt, at man finder den rigtige årsag.

Sidst undersøger de også, om du kan have andre psykiske lidelser som følge af en ikke diagnosticeret ADHD, da det også vil være relevant i forhold til den fremadrettede behandling.

Hvor almindeligt er ADHD?

Der er ikke en reel oversigt over alle dem, der har ADHD, og derfor kan det kun vurderes, hvordan den neurotiske lidelse ser ud i tal.

Man vurderer, at mellem 1 procent og 3 procent af alle voksne i Danmark har ADHD, mens man vurderer, at mellem 2 procent og 3 procent af alle skolebørn i Danmark har ADHD. Samtidig vurderer man dog, at det er helt op til mellem 3 procent og 5 procent af alle børn i Danmark, der opfylder kriterierne for en ADHD-diagnose, hvorfor det er svært at give et særligt præcis tal.

Hvilke udfordringer giver det at have ADHD?

Der er ingen tvivl om, at ADHD kommer med en række udfordringer, og det er tydeligt at se, hvis man kigger på tallene.

Uddannelse

Fortsætter vi med at kigge på ADHD i tal, så er det tydeligt at se, at det danske samfund er ikke er særligt velegnet til at håndtere funktionsnedsættelsen. Det er nemlig mere en hver anden af alle dem med ADHD, der ikke formår at få en grundskole afgangseksamen, idet de ikke formår at få et 02 i dansk og matematik. Hele 44 procent af de 18-årige med ADHD er ikke i gang med at tage en ungdomsuddannelse, og 63,7 procent af dem på 25 år med ADHD har ikke færdiggjort en ungdomsuddannelse. Det er altså ikke kun et problem, at de ikke går i gang med ungdomsuddannelsen; mange af dem får den heller ikke gjort færdig.

Arbejde

Når man kigger på arbejdsmarkedet, så er det faktisk kun 34 procent af danskere med ADHD, der har et job, og 55% af dem med ADHD, har ovenikøbet prøvet at blive fyret fra et job. Dette kan sammenlignes med gennemsnittet for hele Danmarks befolkning, der kun ligger på 23 procent.

Ikke nok med, at de for det første har svært ved at få og holde på et arbejde, så ses der også en tendens til, at dem med ADHD bliver dårligere betalt end dem uden – i hvert fald af dem, der først blev diagnosticeret som voksne. De få i gennemsnit 114.000 kr. mindre om året, hvis man sammenligner med befolkningen bredt set.

Kriminalitet

Der er en stor sammenhæng mellem dem, der ikke får en afgangseksamen fra grundskolen, og dem, der ender i kriminalitet på den ene eller anden måde. Derfor kan man også se en sammenhæng mellem ADHD og kriminalitet.

Hele 35 procent af voksne med ADHD er straffet for en kriminel handling, når man også regner bøder for kriminelle handlinger. Sammenligneligt gælder det samme for kun 23 procent af den brede befolkning.

Tillægsdiagnoser

Når man har ADHD, så er der også en risiko for en række tillægsdiagnoser, hvilket kan medføre yderligere problemer. Det er særligt adfærdsforstyrrelse i form af grænseoverskridende adfærd, problemer med venner, vanskeligheder med opdragelsen og generelt uheldig socialisering. Derudover oplever man indlæringsvanskeligheder, angst og motoriske vanskeligheder, og så kan man også have tendens til at udvikle et misbrug. Angstlidelser og depression er også normalt i forhold til ADHD, men mens disse typer ofte viser sig hos piger, så viser adfærdsproblemerne sig ofte hos drengene.

Hvorfor får man ADHD?

Hvis du har ADHD, så betyder det, at din hjerne har udviklet sig anderledes end hos dem, der ikke har denne funktionsnedsættelse. Derfor kaldes det en udviklingsforstyrrelse. Det gør sig særligt gældende ved de områder af hjernen, der styrer det eksekurtive. Det vil sige, at man også ofte kan føle sig handlingslammet.

Er ADHD arveligt?

ADHD kan komme af miljøet lige så vel, som det kan komme af arven. Ofte er der dog en sammenhæng mellem arven og diagnosen, idet langt de fleste børn med ADHD ofte har en slægtning, der også har diagnosen. Dog kan den nemt være ikke diagnosticeret, da der er kommet et langt større fokus på forstyrrelsen i løbet af de senere år.

Derudover ved man også, at der er en større tendens til ADHD i nogle familier fremfor andre, og at et barn med en forælder, der har ADHD, har 25% chance for også at få stillet diagnosen.

Generelt er psykiske lidelser arvelige i den ene eller anden grad. Nogle gange kræver det blot, at de rigtige punkter blive stimuleret før lidelsen bryder frem. Derfor kan miljøet altså godt spille ind i forhold til, om lidelsen bliver bragt frem til overfladen.

Hvordan undgår jeg at få ADHD?

Det er ikke muligt for individet at undgå at få ADHD som sådan. Dog kan man som forældre spille en rolle i forhold til, om ens barn får det – også hvis det måske ligger i generne. Det handler om at skabe så trygge omgivelser for barnet som overhovedet muligt. Du kan med fordel opsøge en specialist, der kan give dig nogle tips og tricks allerede inden barnet er født. Dog er der ingen garanti.

Hvis barnet allerede viser symptomer på ADHD, så er det desværre også for sent, da man ikke kan ”fjerne” lidelsen igen. I så fald handler det nærmere om at tage dig nogle forholdsregler og håndtere lidelsen, så den er så lidt generende som overhovedet muligt.

Kan jeg mindske symptomerne?

Både som forældre til et barn med ADHD og som individ med ADHD er der nogle ting, som du kan gøre for at mindske symptomerne.

Det kan du gøre som forældre

Hvis du har et barn, som viser symptomer på ADHD, så kan du med fordel tage dem til lægen, så diagnosen kan stilles så hurtigt som muligt. Derudover kan du også deltage i undervisningsprogrammer, så du har så god en forståelse af diagnosen, som overhovedet muligt – det vil også hjælpe dig med at handle rigtigt, når du er i tvivl.

På et lavpraktisk niveau vil du få stor glæde ud af at hjælpe barnet med at have faste sengetider og faste spisetider. Du kan også med fordel gøre dagen så let og overskuelig for dem som overhovedet muligt og så vidt muligt undgå spontanitet. Og sidst så handler det i høj grad om at finde sin tålmodige og rolige side frem – også når det kan virke helt umuligt, hvis barnet har nået et punkt, hvor de er helt ude af kontrol.

Det kan du gøre som individ

Som individ er det vigtigste, at du har en forståelse og en accept af, at du har ADHD. Hvis ikke du har denne forståelse og accept, så arbejder du konstant imod dig selv, og det vil være utroligt anstrengende.

Du kan også med fordel sørge for at dem omkring dig har forståelse og accept af, at du har ADHD og det er et vilkår, som du skal lære at leve med. Det vil nemlig gøre det nemmere for dem at hjælpe dig på en måde, som faktisk er hjælpsom.

Du kan også med fordel læse nærmere om lidelsen, så du finder alle de tips og tricks, der gemmer sig i forhold til at motivere sig selv og holde orden, selvom det er to ting, som du kan opleve problemer med. Der er masser af viden på internettet, der kan hjælpe dig.

Dine behandlingsmuligheder

Behandlingsmulighederne varierer meget afhængig af om du er barn eller voksen. Mange børn får som sagt andre problemer i forbindelse med deres ADHD, og de kan medføre yderligere psykiske problemer, fordi de ikke mødes med forståelse fra deres omgivelsers side af. Det medfører et stort pres i en meget tidlig alder. Det hjælper ofte børn at få en tidlig diagnose, idet de med større sandsynlighed mødes med forståelse, hvis der er en ”forklaring” på hvorfor de adskiller sig fra normen. Denne forståelse kan medvirke til, at der ikke sker en uheldig udvikling.

Hvis ikke man får diagnosen og den rigtige hjælp, så kan man ende i nogle uheldige mønstre med sine omgivelser, eller det kan føre til angst og depression. Tidlig behandling kan altså ses som en form for forebyggelse af andre psykiske lidelser.

Forskellige former for behandling

Der er forskellige former for behandling. Hvilken du tilbydes, vil afhænge af, i hvor høj grad du er ramt samt om du er barn eller voksen. Yderligere afhænger det også af, om du lider af andet end ADHD.

Psykoterapi

Hos børn er det særligt psykoterapien, der benyttes – enten til barnet, hvis de har en alder, hvor de er modtagelig overfor dette, eller også med forældrene. Her er der også ofte tale om psykoedukation, hvor man blot lærer ADHD at kende.

Psykoterapien bruges dog også med voksne, særligt hvis de oplever andre problemer end ADHD.

Medicin

Det er muligt at medicinere personer med ADHD. Det finder særligt sted hos voksne, hvor det faktisk udgør en central del af behandlingen.

Har jeg ADHD?

Hvis du går og har en mistanke om, at du muligvis har en funktionsnedsættelse, så kan du med fordel opsøge egen læge. Det er nemlig herigennem, at du kan få den rette behandling.

Bør jeg søge hjælp?

Hvis du tror, at du måske lider af ADHD, og det udgør et problem i din hverdag, så giver det god mening at søge hjælp – særligt hvis du også oplever nogle af de følgesygdomme, der ses i forbindelse med ADHD, da det er dem, der kan gå hen og give alvorlige problemer.

Behandlingen kan også hjælpe dig med at forstå dig selv bedre og dermed kan du opnå en større accept af dig selv.

ADHD foreningen

Hvis du er i familie med en eller selv lider af ADHD, så kan du med fordel klikke dig ind på ADHD-foreningens hjemmeside. Her kan du både få svar på nogle af dine spørgsmål, du kan finde et fællesskab, du kan blive klogere på de kurser, de holder og meget andet. Det er en fantastisk mulighed for at lære noget mere og blive bekendte med nogen, der kan relatere til lige netop de udfordringer, som du oplever i hverdagen – uanset om du er pårørende eller selv har ADHD.

Blogs

Nyeste blogindlæg

 

 

Modehuse skaber fornyelse til klassiske beklædningsgenstande

Modehuse skaber fornyelse til klassiske beklædningsgenstande

Sponsoreret indlæg De fleste kender til t-shirten, som næsten er et ikonisk stykke tøj. Den kan findes både i de mest simple former, men også med smart udskæring og snit. Når de fleste mennesker tænker på en standard stykke tøj, vil mange straks tænke på en t-shirt....

0 kommentarer