Bemærk denne artikel er ikke skrevet af lægefagligt personale og træder ikke derfor i sted for lægefaglige anbefalinger. 
Kontakt altid din læge hvis du har behov for at få svar på lægefaglige spørgsmål i konkrete tilfælde.
Haster din henvendelse ring til akut telefonen eller 112.

Mental sundhed kan være en gråzone i forhold til, hvordan enkelte individer opfatter begrebet. Alligevel er der dog nogle fastsættelser for begrebet, der blandt andet er udarbejdet ud fra verdenssundhedsorganisationen WHO.
Her beskrives den mentale sundhed som værende en “tilstand af velbefindende, hvor individet kan udfolde sine evner, håndtere dagligdags udfordringer og stress samt indgå i fællesskaber med andre mennesker”.

Det er relevant at sikre sig en god mental sundhed præcis ligesom alle andre former for sundhed, da det har en stor betydning for dit liv, evne til at håndtere hverdagens opgaver og være i balance, der giver dig mulighed for udvikling og socialt samvær.

Mental sundhed i tal

De seneste år er der flere og flere, der lider af mentale ubalancer eller et dårligt mentalt helbred, og dette gør sig gældende for både voksne samt børn og unge.

Siden 2010 er denne gruppe i befolkningen vokset med 3% beskriver Den Nationale Sundhedsprofil. Hele 17,4 % af den danske befolkning led i 2022 af et mentalt dårligt helbred ifølge Sundhedsstyrelsen.
For de unge hedder det sig i følge den samme undersøgelse, at for unge kvinder mellem 16 og 24 år lider 34,4% af ringe mental sundhed. Dette er mere end hver fjerde i Danmark.

Ifølge den undersøgelse som SIF foretog i 2019 angives det, at 11% af børn i alderen 11 til 15 år beskriver deres mentale sundhed som værende med en lav livstilfredshed. Dette stemmer også fint overens med at mindst 16% af de danske børn oplever mentale helbredsproblemer eller psykisk sygdom, inden de bliver 10 år gamle, hvilket Vidensrådet i 2021 satte tal på.

Alt i alt kan det konkluderes, at den mentale sundhed i Danmark måske kunne være en anelse bedre, både for børn, unge og voksne, hvor psykiatrien behandler flere og flere unge personer, som årene går.

Ulighed i befolkningsgrupperne

Der er desværre en stor ulighed mellem de danske befolkningsgrupper, når det kommer til den mentale sundhed. Det ses, at der for personer med en højest færdiggjort uddannelse på grundskole-niveau har den dårligste mentale sundhed. Her siger Det Nationale Sundhedsprofil at der i 2017 var en ringe mental sundhedsstatus på 17% for denne sociale gruppe.
Sammenlignet med gruppen af personer med en lang videregående uddannelse, der kommer op på 10% med en dårlig mental sundhed, er dette en betydelig forskel.

Værst står det til omkring den mentale sundhed for de sociale grupper med arbejdsløse, førtidspensionister og andre udenfor arbejdsmarkedet, hvor tilfældene af et dårligt mentalt sundhedsniveau er på hhv. 29%, 33% og 37%.

Større risiko for psykisk sygdom

Når der er tale om et dårligt mentalt helbred, beskriver Sundhedsstyrelsen, at der er en betydeligt større risiko for at blive ramt af både somatiske sygdomme, der blandt andet indebærer hjerte- karsygdomme, samt psykiske lidelser. Det i sidst nævnte tilfælde vil falde ind under gruppen af de 177.000 danskere der i 2019 i følge sundhedsdatastyrelsen, var i behandling indenfor psykiatrien.

Længere varende nedsat mental sundhed kan altså have langt større konsekvenser end mindre overskud for en periode, hvilket betyder, at det er nødvendigt at have stort fokus på dette område – både i det private regi og på arbejdspladsen.

Indsats omkring mental sundhed

Sundhedsstyrelsen er en af de instanser, der har et stort fokus på at gøre en indsats for at nedsætte tilfælde med ringe mental sundhed. Her er det mest optimale at støtte med forebyggende tiltag ved blandt andet at sætte et større fokus på problemet over for befolkningen.
Eftersom det er påvist, at den mentale sundhed kan sættes i relation til den psykiske og fysiske sundhed, har det også en økonomisk interesse for Danmark at nedbringe antallet af tilfælde.

Hvordan fremmes mental sundhed

Der er flere faktorer, der spiller ind, når det kommer til at styrke den mentale sundhed mest muligt. Dette er også noget af det, der gør det ekstra svært at gøre en indsats, der med sikkerhed har en gavnlig effekt, da hver en sag i omfanget er individuel.

Alligevel er der dog nogle tiltag, som kan gøre en forskel overordnet set, og som mindsker sandsynligheden for et nedsat mental sundhed.

Forskellige faktorer

De faktorer, der gør sig gældende, spiller en stor rolle i forhold til den mentale sundhed. Her er der både den faktor, der omhandler det individuelle samt de sociale faktorer, og de strukturelle faktorer.

Formålet med at sætte ind på flere områder er både for at skabe bedre forhold for den enkelte person, den nærmeste omgangskreds og fællesskaber. Ydermere er det nødvendigt at tage et kig på de strukturelle faktorer for at give de bedste betingelser overfor de samfundsmæssige forhold, der i den sidste ende skal beskytte den enkelte borger til en bedre trivsel i hverdagen.

Individuelle faktorer

Den individuelle faktor i forhold til, at skabe de bedste betingelser for en god mental sundhed, handler i høj grad om at opnå en positiv selvopfattelse. Dette giver bedre muligheder for at håndtere stress og udfordringer i dagligdagen.

Det er vigtigt at have en følelse af, at der er en mening med tilstedeværelsen, og at der opstår en sammenhæng i hverdagslivet. Ved at have en god individuel sundhedsfaktor, giver det en større evne til at skabe og opretholde sociale netværk og fællesskaber.

Måder at styrke de individuelle faktorer:

• Sund, varieret kost, der overholder de pågældende kostråd.
• God fysisk sundhed med bevægelse i hverdagen.
• En god nattesøvn, der restituerer og giver overskud.
• Arbejde med selvbevidstheden i al almindelighed.

Sociale faktorer

De sociale faktorer omhandler det, der gør sig gældende i den nærmeste omgangskreds og de fællesskaber, der omgås. Her er der eventuelt punkter, der ikke på nuværende tidspunkt kan ændres på som eksempelvis barndommen og opvæksten. Dog kan der styrkes et familiært bånd, hvor der kan opnås stærke sociale relationer.

Her spiller positive erfaringer med uddannelse og arbejdsliv også en rolle, som kan have betydning for den mentale sundhed.

Måder at styrke de sociale faktorer: 

• Arbejde på et stærkt familiebånd
• Omgås i positive sociale fællesskaber
• At give omsorg til omgangskredsen
• Opnå den ønskede uddannelse og arbejdsliv

Strukturelle faktorer

De strukturelle faktorer er ikke steder, hvor en person kan gøre en forskel alene. Her er der tale om samfundsmæssige faktorer, der omhandler de steder, hvor samfundet kan støtte det enkelte individ til at opnå en bedre mental sundhed.
De samfundsmæssige eller strukturelle faktorer tager udgangspunkt i de lovgivninger og foranstaltninger, der er fra samfund, kommune og stat. Blandt andet ved at give adgang til sociale støttefunktioner og støttemidler til de personer, der har behov for dette for at opretholde en stærk mental sundhed.

Steder, hvor de strukturelle faktorer kan gøre en forskel: 

• Gode boligforhold
• Økonomisk sikkerhed
• Adgang til gratis uddannelse
• Lovgivning omkring et socialt trygt og sikkert arbejdsmiljø
• Mulighed for beskæftigelse

Stress og mental sundhed

Stress er en af de sygdomme, som flest danskere rammes af årligt. Her er der tale om en tilstand, der som sådan ikke anses som værende en sygdom, men en risikofaktor for at der opstår både psykiske og fysiske sygdomme som følge der af.
Stress er en tilstand der går ind under den mentale sundhed, da det menes, at det ene kan føre til det andet og omvendt. Den Nationale Sundhedsprofil fra 2021 anslår at 29% af alle danskere i landet lider af stress i mere eller mindre grad, hvoraf at tilstanden er størst hos de unge kvinder, hvor tilfældet kan være helt op imod 52% procent fra de 16 til 24-årige.
Det kan kort og godt beskrives som værende en mental ustabilhed, hvor der ikke er balance hos den enkelte, og noget der i den grad påvirker livskvaliteten og den mentale sundhed.

Symptomer på stress:

• Anspændthed og irritation
• Manglende og dårlig søvn
• Tristhed og manglende selvtillid
• Hjertebanken, muskelspændinger og hovedpine
• Koncentrationsbesvær og tankemylder
• Energiforladthed

Hvis du oplever symptomer på stress og manglende overskud, kan du se på dine omgivelser og se. om der ikke skulle være nogle steder, hvor du kan foretage ændringer, der vil kunne gøre en forskel. Hvis ikke det er muligt at komme af med din stress på egen vis, er det nødvendigt at kontakte din læge, inden at der opstår negative følgesygdomme og en generelt nedsat mental sundhed.

FAQ

Hvad er mental sundhed?

Mental sundhed er i følge verdenssundhedsorganisationen WHO et begreb, der beskrives som værende “en tilstand af velbefindende, hvor individet kan udfolde sine evner, håndtere dagligdags udfordringer og stress samt indgå i fællesskaber med andre mennesker”.

Hvor mange lider af dårligt mentalt helbred?

I følge Sundhedsstyrelsen lider næsten hver femte voksne dansker af et mentalt dårligt helbred, eftersom at det anslås, at 17,4% i 2022 lider af tilstanden. For de unge kvinder er tallet højest, ved at 34,4% af de 16-24 årige har ringe mental sundhed.

Kan nedsat mental sundhed have konsekvenser?

Ved længere varende nedsat mental sundhed er der en betydeligt større sandsynlighed for at udvikle psykiske sygdomme, der kræver behandling. Yderligere vil der være en øget disponering for somatiske sygdomme som eksempelvis hjerte- karsygdomme.

Er der nogle danskere, der har større sandsynlighed for dårligere mental sundhed?

Med en længere videregående uddannelse har du mindre sandsynlighed for at opleve nedsat mental sundhed sammenlignet med den sociale befolkningsgruppe, der omfatter personer, der har grundskolen som højeste uddannelsesniveau. Ligeledes vil arbejdsløse og førtidspensionister have den største sandsynlighed for at opleve mental nedsat sundhed.

Kan lægen hjælpe hvis jeg er mentalt udkørt?

Hvis du føler, at du har et nedsat mentalt helbred, kan du gå til lægen for at få hjælp. Lægen vil sammen med dig ved hjælp af en grundig dialog og undersøgelse afgøre hvilke steder, der skal søges hjælp, og hvad det videre forløb måtte være.

Gør staten noget for at styrke den mentale sundhed?

Der er lovgivning på området omkring den mentale sundhed på arbejdspladserne. Ydermere har sundhedsstyrelsen et stort fokus på at nedbringe tilfælde med ringe mentalt sundhed – både for at styrke det enkelte individ, men også for at mindske efterfølgende sygdomme og bedre samfundet i alt almindelighed.

Er stress mental usundt?

Stress er en tilstand, der går ud over den mentale sundhed, og langt størstedelen af de individer, der beskrives med problemet, oplever det. Stress er ikke noget, der skader i en kortere periode, men er det noget, der finder sted over længere tid, kan det føre til nedsat mental sundhed, ligesom det kan betyde, at der opstår fysiske følgesygdomme.