Bemærk denne artikel er ikke skrevet af lægefagligt personale og træder ikke derfor i sted for lægefaglige anbefalinger. 
Kontakt altid din læge hvis du har behov for at få svar på lægefaglige spørgsmål i konkrete tilfælde.
Haster din henvendelse ring til akut telefonen eller 112.

Maniodepressiv er et tidligere anvendt navn for det, der i dag kaldes for bipolar lidelse. Det er en lidelse, der viser sig ved, at du som patient har markante ændringer i dit humør. Ændringerne er så voldsomme, at de overstiger grænserne for, hvad der ellers bliver betegnet som værende normalt.

Livet som maniodepressiv

Hvis du er det, der tidligere blev kaldt for maniodepressiv, vil du have markant vekslende perioder i dit liv. Det er normalt for alle mennesker, at de oplever gode og dårlige tider i deres liv. Men for en maniodepressiv person, er op- og nedturene væsentligt mere markante.

Du vil have perioder, hvor du er i en depressiv tilstand. Her vil du være nedtrykt og have mange af de velkendte symptomer på en depression. Disse tilstande bliver afløst af perioder, hvor du er manisk. Her vil du i stedet have en løftet sindstilstand.

I de maniske perioder, er der nogle maniodepressive personer, der bliver decideret psykotiske. De mister realitetssansen og bliver midlertidige sindssyge.

Det er forskelligt fra person til person, hvordan sygdommen udspiller sig. Nogle mennesker har blot én enkelt manisk periode i hele deres liv, hvorimod andre har mange.

Når du ikke har en enten depressiv eller manisk periode, er du i princippet psykisk rask.

Hvor mange mennesker er maniodepressive?

Det er estimeret, at mellem 1 til 2% af befolkningen bliver ramt af det, der tidligere blev kaldt for maniodepressiv lidelse.

To forskellige varianter af maniodepressiv lidelse

Inden for maniodepressiv lidelse skelnes der overordnet mellem to forskellige varianter:

• Type I
• Type II

Ved type I vil du have både manier og ofte også depressioner. Ved type II har du derimod såkaldte hypomanier. Det vil sige en mindre udtalt manisk periode sammenlignet med andre manier og derudover også depressioner.

Symptomer på maniodepressiv lidelse

Hvis du har en maniodepressiv lidelse, vil du udvise følgende symptomer i de depressive perioder:

• Føle en dyb håbløshed
• Hæmning i mimik samt tale
• Optræde selvforringende
• Ofte have tanker om døden

I de maniske perioder vil du derimod have følgende symptomer:

• Føle opstemthed, aggression eller irritabilitet
• Opleve øget energi og aktivitetsniveau
• Øget taletrang
• Kraftigere stemme
• Nedsat søvnbehov
• Impulsiv og ukritisk adfærd
• Øget selvfølelse
• Selvovervurdering
• Øget købelyst
• Øget seksualdrift

Både i forbindelse med maniske og depressive perioder kan du opleve hallucinationer. Det kan blandt andet være stemmer, der taler nedgørende om dig. Eller det kan være stemmer, der fortæller dig, at du er Guds udvalgte.

Oftest vil hallucinationerne følge den tilstand, som du befinder dig. Nedgørende hallucinationer opstår altså, når du er i depressive perioder, hvorimod grandiøse hallucinationer opstår under maniske perioder.

Når du oplever hallucinationerne, vil det ikke være muligt for dig at adskille dem fra virkeligheden. For dig, der hallucinerer, vil det hele opleves og føles ægte og realistisk.

Hvordan udvikles en maniodepressiv lidelse?

Forskningen har vist, at maniodepressive lidelser primært er arvelige. Derfor forskes der også i at finde ud af, hvilke gener der er ansvarlige for tilbøjeligheden til at udvikle en bipolar lidelse.

Der er meget, der peger på, at det er hjernens evnen til at regulere dens vigtige signalstoffer, som bliver forstyrret.

Derudover er der også en del, der peger på, at forskellige psykologiske belastninger kan indvirke på, hvorvidt du udvikler en bipolar lidelse. Særligt i starten af sygdomsforløbet.

Hvordan behandler man en maniodepressiv lidelse?

Når bipolar lidelse skal behandles, skelnes der mellem to forskellige behandlingstyper:

• Akutte episoder
• Langtidsbehandling

Først og fremmest er det vigtigt, at patienten bliver stemningsstabiliseret. Det kan blandt andet gøres ved hjælp af lithium eller antiepileptisk stof.

Hvis der er tale om en akut episode, er det nogle gange nødvendigt med antidepressiv eller antipsykotisk medicin for at kunne stabilisere patienten.

Er der tale om et særligt svært tilfælde, kan det være nødvendigt at indlægge patienten. Hvis den medicinske behandling ikke slår til, kan en ECT-behandling blive nødvendig.

Det kan du selv gøre

Hvis du lider af bipolar lidelse, kan du selv gøre dit liv en smule nemmere. Først og fremmest er psykoedukation vigtigt. Det vil sige, at du bør lære om din sygdom. På den måde kan du bedre lære at gennemskue, hvornår der er en episode på vej.

Derudover er det også vigtigt, at du søger hjælp, når du har brug for det. Du skal også sørge for at være omhyggelig med en forebyggende behandling, som du modtager.