Bemærk denne artikel er ikke skrevet af lægefagligt personale og træder ikke derfor i sted for lægefaglige anbefalinger. 
Kontakt altid din læge hvis du har behov for at få svar på lægefaglige spørgsmål i konkrete tilfælde.
Haster din henvendelse ring til akut telefonen eller 112.

I Danmark er der utroligt mange par, der går fra hinanden igen – også efter de har fået børn. Det skaber i langt de fleste tilfælde nogle problemer, som loven går ind og forsøger at hjælpe forældrene igennem, så det går så lidt ud over børnene som muligt.

Skilsmisse er en af de ting, der er utroligt svære for børn at komme igennem; også sværere end at miste en af sine forældre. Derfor er det utroligt vigtigt, at man håndterer det så gnidningsfrit som overhovedet muligt. Det er her, at forældreansvarsloven kommer ind i billedet.

Kort fortalt

Kort fortalt handler forældreansvarsloven om forældres ansvar for deres børn, og den vil som udgangspunkt altid gå efter at få sikret fælles forældremyndighed. Samme tid sørger den også for, at børn inddrages i sager om forældremyndighed – de har altså med andre ord noget at skulle have sagt. En sidste del af forældreloven inkluderer også, at den af forældrene, som ikke måtte have del i forældremyndigheden har ret til at blive orienteret om barnets forhold, hvorfor man altså ikke kan skære dem helt af længere

Nedenfor kommer vi til at gå mere i dybden med, hvad loven siger helt specifik.

Forældreansvarslovens kapitler

Forældreansvarsloven trådte i kraft i 2020, og den er derfor relativt ny. Den ligger tilgængelig på nettet, hvor alle kan se den, så du kan selv gå ind og læse nærmere om den lige her, hvis du står og har nogle uddybende spørgsmål.

Loven er inddelt i kapitler og her nedenfor kan du læse en kort gennemgang af det overordnede ved hvert kapitel, så du får et nemt og overskueligt overblik.

Kapitel 1: indledende bestemmelser

Kapitel 1 omhandler de indledende bestemmelser, og der er egentligt lette nok at gå til. Den starter ud med at klargøre, at alle forholdene tager hensyn til barnets bedste og barnets ret til trivsel og beskyttelse. Det vil være det, der kommer i første række under enhver sag.

Det bliver også klargjort, at forældre med forældremyndigheden skal sørge for, at barnet trives ved at drage omsorg, men også ud fra at tage beslutninger på barnets vegne men ud fra barnets bedste interesse og behov. Hvis der er tale om en fælles forældremyndighed, så vil alle væsentlige beslutninger skulle træffes som en fælles beslutning; dog tillægger de samme tid en smule mere ret til den af forældrene, som barnet har fast bopæl hos i forhold til at vælge, hvor barnet skal bo.

Hvis en af forældrene er idømt ubetinget fængselsstraf, vil der skulle tages højde for dette.

Sidst slutte afsnittet af med at gøre det tydeligt, at barnets egne synspunkter skal tages med til overvejelse, såfremt de har en alder og en modenhed, hvor det vil være relevant.

Kapitel 2: forældremyndigheden

Kapitel to handler om forældremyndigheden og hvordan denne er fordelt. Forældremyndighed betegner den pligt, som forældre har til at drage omsorg for deres barn eller børn. Det inkluderer også at træffe beslutninger om, hvad der vil være det bedste for barnet med udgangspunkt i, hvad der er i barnets interesse og behov.

Så længe et barn er under 18 år, er de underlagt forældremyndigheden. Den eneste undtagelse er i forbindelse med ægteskab, hvor der kan være indgået en anden aftale.

 

Forældremyndighed ved ægteskab

Forældreansvarsloven starter ud med at konstatere, at man ”automatisk” har fælles forældremyndighed, hvis parret er gift eller gifter sig senere hen.

Hvis parret er separeret går forældremyndigheden ”automatisk” til moderen, såfremt der ikke er lavet en anden afgørelse, der ændrer på dette. Hvis det er 10 måneder eller mindre siden at forældrene blev skilt, så vil forældremyndigheden ligeledes være delt imellem de to.

Forældremyndighed uden ægteskab

Hvis ikke forældrene har været gift med hinanden, så har de delt forældremyndighed, hvis de på den ene eller anden måde har erklæret, at de vil tage sig af barnet i fællesskab, eller hvis manden står registreret som far til barnet, så har de også fælles forældremyndighed.

Hvis parret går fra hinanden efter barnet er født, så vil de fortsat dele forældremyndigheden, medmindre andet bliver aftalt. Aftalen skal indbringes til retten, uanset hvad parret kommer frem til. Det er dog vigtigt at pointere, at aftalen ikke er gyldig, hvis den er indgået inden barnets fødsel.

Forældremyndighed ved adoption

Hvis et par har adopteret et barn sammen, vil de ”automatisk” have fælles forældremyndighed, hvis man adopterer et barn selv, så vil man skulle gennemgå en procedure for at ens partner også kan få forældremyndigheden rent juridisk set.

Overførsel af forældremyndigheden

Hvis en af forældrene har haft forældremyndigheden, og de nu aftaler, at den anden skal have den, så skal det meldes til familieretshuset. Det er også muligt at overføre den til andre end forældrene ved at gå til familieretshuset – det kan for eksempel være til et andet par.

Det er også muligt at dele forældremyndigheden mellem en trediepart og en af forældrene.

Barnets ord

I alle tilfælde hvor der skal træffes en afgørelse om, hvem der skal have ansvaret for barnet eller hos hvem, barnet skal bo, vil man også tage barnets egen mening med i betragtningerne, såfremt de vurderes til at være modne nok til at kunne træffe en sådan beslutning. Der er ikke sat en aldersgrænse for, hvor gammel et barn skal være, før de kan få denne indflydelse over deres eget liv. Dog vil alle børn på syv år eller derover typisk blive hørt. Er barnet yngre, så bliver deres mening muligvis også taget med til betragtning.

Dødsfald

Hvis en af forældrene går hen og dør, så vil den anden ”automatisk” stå med hele forældremyndigheden selv. Dog kan andre anmode om forældremyndigheden i det tilfælde, såfremt bopælen ikke var hos den efterlevende forældre.

Hvis forælderen med forældremyndigheden dø, vil man ikke bare flytte forældremyndigheden fra en forælder til en anden. I stedet vil man træffe en beslutning om, hvem der nu skal have den ud fra barnets bedste interesse.

Skulle det ske, at én forælder forvolder en anden forælders dø, så vil man ikke kunne antage noget om, hvor forældremyndigheden ender; det vil skulle tages op retten.

Kapitel 3: barnets bopæl og varsling

En ting som vi alle er klar over kan give problemer i tilfælde af en skilsmisse eller også blot i tilfælde af, at et barn fødes udenfor ægteskab er, hvem der skal have forældremyndigheden. Dette er dog blot en lille del af, hvad der kan give problemer i denne type sager. For eksempel kan det også give store problemer, når der skal træffes en afgørelse om, hvor barnet skal have sin primære bopæl. Selv i en sag hvor der er fælles forældremyndighed kan det give problemer, da begge forældre godt kan være enige om, at de begge skal bestemme over barnet, men måske ikke kan blive enige om hvor længe barnet skal være hos henholdsvis den ene eller den anden. Derfor går forældreansvarsloven også ind og hjælper parret med at få styr på detaljerne, så alt kommer til at foregå i barnets bedste interesse.

I netop det tilfælde hvor der er fælles forældremyndighed men uenighed om, hvor barnet skal bo, vil det være via en retssag, at der træffes afgørelse herom. I samme omgang kan det også blive afgjort, at barnet skal bo hos en forælder, der bor i enten udlandet, på Grønland eller på Færøerne.

Den forælder, som barnet får bopæl hos, skal informere den anden forældre om, at de vil flytte dem og selv og dermed også barnet senest seks uger inden flytningen – det må altså ikke ske hverken pludseligt eller uden at den anden forældre er klar over det.

Alt det ovenstående er i det tilfælde, at forældrene ikke vælger, at barnet skal have fælles bopæl. Det er nemlig også en mulighed. I så fald gælder denne aftale, indtil der er truffet en afgørelse om, hvem barnet nu skal have bopæl hos samt truffet en afgørelse om evt. samvær. Aftalen om delt bopæl kan også opføre, hvis aftalen om at informere den anden part om flytning bliver brudt.

Kapitel 4: samvær

En fjerde ting der kan give problemer ved skilsmisser eller separationer, er spørgsmålet om samvær. Det gælder både samvær mellem forældrene og samvær med andre end forældrene.

Som udgangspunkt vil man prøve at opretholde barnets samvær med begge forældre så vidt muligt. De ha et fælles ansvar for at det kan lade sig gøre. Det vil sige, at de begge også har ansvaret for, at barnet kan transporteres fra en bopæl til en anden.

Samvær med forældre

Hvis der ikke er samvær mellem barnet og begge dets forældre, kan begge parter anmode om yderligere samvær. Det vil sige, at den forælder, som barnet ikke har bopæl hos, kan anmode om yderligere samvær med barnet, og den forælder, som barnet har bopæl hos, kan indtale til samtale om at barnet skal have mere samvær med den forælder, som barnet ikke har bopæl hos.

Hvad skal der til, for at du mister samværet som forældre?

Det er ikke givet, at man får samvær med sit barn, blot fordi man anmoder om det. Fordi loven tilgodeser barnet og skal dømme ud fra barnets bedste interesse, så vil der være nogle forhold, der gør, at du ikke får samvær med barnet. Det kan være i tilfælde af, at du har været adskilt fra barnet i en længere periode, hvis du har været ustabil som samværsforældre, hvis der har været nogen form for chikane omkring samarbejde, hvis du som samværsforældre har været voldelig eller hvis barnet simpelthen ikke ønsker det. Derfor er det altså vigtigt at man som forældre hele tiden søger for at være der for sit barn, da det ellers kan have konsekvenser.

Kan forælderen med forældremyndigheden nægte samvær?

Udgangspunktet for forældreloven er, at man skal handle i barnets bedste interesse, og derfor holder man sig til det klare udgangspunkt, at barnet har ret til at se begge sine forældre. Derfor vil forælderen med forældremyndigheden ikke have mulighed for at nægte forælderen uden forældremyndighed samvær med barnet. De kan dog gå ind og argumentere for, hvorfor man som forælder uden forældremyndighed ikke skal have samvær med barnet, når det tages op i retten.

Samvær med andre end forældre

Samvær med andre end forældrene kommer særligt i spil ved tilfælde af dødsfald ved den ene af forældrene. Barnets bedsteforældre har for eksempel muligvis stadig lyst til at se deres barnebarn, og det kan de anmode om lov til, hvis ikke den tilbageværende forælder ønsker dette. Det samme gælder, hvis barnet ikke har særligt meget samvær med den forælder, som de ikke bor hos, men bedsteforældrene eller andre pårørende på denne side alligevel har lyst til at se barnet.

I tilfælde af adoption er der også nogle tilfælde, hvor den biologiske familie har et ønske om samvær, og det kan også tages op via forældreansvarsloven.

De andre punkter

De to første punkter er klart de vigtigste at fremhæve, men faktisk er der hele fem punkter mere under dette kapitel:

• Samværsafgørelser
• Anden kontakt
• Orientering om barnet
• Samvær med anbragte børn
• Afgørelse om udlandsrejse

Kapitel 5: midlertidige afgørelser

I nogle tilfælde vil det være nødvendigt at lave en række midlertidige afgørelser, da det godt kan tage lang tid at komme igennem med en aftale samt at finde den løsning, der er i barnets bedste interesse. Der er mange sider af sagen at høre, måske en række dokumenter, der skal gennemgås og meget andet. I mellemtiden er det dog stadig nødvendigt for barnet at have både en bopæl, og der skal også være en, der kan tage beslutninger på barnets vegne, såfremt det bliver nødvendigt i denne periode.

Forældremyndighed og barnets bopæl

Først og fremmest skal der som sagt tages stilling til både, hvor den midlertidige forældremyndighed skal ligge samt hos hvem barnets bopæl skal være. Det er op til den myndighed, der afgør sagen at afgøre, hvem disse to tilkommer.

Hvis der er fælles forældremyndighed, og den ene forælder lægger op til at de vil tage barnet med til udlandet, kan social- og indenrigsministeren fratage dem forældremyndigheden, så dette ikke vil være muligt. Forældremyndigheden vil i dette tilfælde bliver tildelt den anden forælder midlertidigt.

Kapitel 6: sagens behandling

Kapitel 6 er et kort kapitel. Det italesætter blot, at det er familieretshusets lov, der bliver brugt i forbindelse med denne type sager, hvis det er familieretshuset, der behandler sagen. Yderligere beskriver den også sagens forløb, så du har mulighed for at opnå en bedre forståelse af, hvordan det faktisk kommer til at foregå. Det kan være utroligt skræmmende at gå ind til sådan et forløb helt uden nogen form for forståelse af, hvad der kommer til at ske – derfor er det en god ide at gå ind og læse netop dette kapitel. Kapitlet gennemgår:

• Sagens begyndelse
• Børnesagkyndig rådgivning og konfliktmægling
• Børnesagkyndige undersøgelser
• Inddragelse af barnet
• Barnets adgang til at henvende sig til familieretshuset
• Erklæring fra forældre i visse sager
• Indhentelse af økonomiske oplysninger
• Afvisning af ændringsanmodninger
• Domstolsprøvelse og klage
• Bemyndigelser

Det er oplagt til dig, der står og overvejer, om sagen skal tages op til familieretshuset, men endnu ikke har fået fat i en advokat. Hvis du har kontaktet en advokat, så vil det give god mening at benytte dem til at skaffe svar på alle dine spørgsmål.

Kapitel 7: Arbejdsaftaler

Kapitel 7 handler om de aftaler, der gør sig gældende, hvis barnet vælger at få arbejde. Her gælder der sig nemlig en række forskellige regler, der både gør det muligt for barnet at frigøre sig fra aftalen, såfremt det godkendes af forældremyndighedens indehaver.

Det beskriver også, at forældremyndighedens indehaver faktisk har ret til at opsige både tjeneste eller personligt arbejde på vegne af barnet, såfremt de ikke ser det som fordelagtigt i forhold til deres opdragelse eller velfærd. Det skal dog ske med et passende varsel.

Kapitel 8: Internationale aftaler og international kompetence

I nogle tilfælde vil der være en ekstra dimension i sagen om, hvem der skal have forældremyndigheden – nemlig hvis den ene af forældrene vil flytte udenlands. I så fald kan regeringen gå ind og indgå en overenskomst med andre stater om forholdet mellem dansk ets og fremmed rets regler, så man formår at tilgodese både begge forældre og barnets interesse. Det gælder både forældremyndighed, bopæl, samvær og anden kontakt.

Kapitel 9: ikrafttræden

Kapitel 9 af loven handler blot om, hvornår loven træder i kraft. Det gjorde den d. 1. oktober 2007, hvorfor den efterhånden har været eksisterende i nogle år. Den er dog blevet ændret efterhånden som der har været nye og bedre ideer og tiltag.

Det gør også, at der efterhånden er en række forskellige mennesker og interesseorganisationer, der har haft mulighed for at danne sig en mening om den.

De delte meninger

Når det kommer til ting, der har med privatlivet at gøre, så vil der ofte være delte meninger. For nogen vil loven blive set som statens forsøg på at kontrollere børnefamilierne, mens det for andre vil betragtes som værende en lov, der kom alt for sent.

Fra interesseorganisationernes side af, så vil nogen hævde at love vejer de fraskilte forældres ret til samvær med deres barn højere end barnets ret til en tryg barndom, idet den som sagt tager udgangspunkt i, at forældrene skal dele forældremyndigheden. Det giver en del skift imellem to hjem, hvilket kan føles specielt for børn.

Nogle andre er af den holdning, at loven tilgodeser barnets ret til samvær med begge forældre, da den går ind og fjerner muligheden for, at den ene forælder skulle forsøge at blokere samværet på grund af deres egen interesse og fjendtlighed. Førhen så man tilfælde, hvor børnene blev en forhandlingsgenstand, og det er heller ikke i børnenes bedste interesse.

De forskellige ordninger

I mange tilfælde hvor man deler forældremyndigheden og man også bestemmer, at barnet skal have bopæl hos begge sine forældre, så vil man finde på forskellige ordninger. Her er de mest almindelige enten en 7 7 ordning, en 11 3 ordning eller en 12 2 ordning.

7 7 ordning

En 7 7 ordning er ret almindelig. Her bor barnet 7 dage hos en forældre og 7 dage hos en anden forældre. Det kan dog kun lade sig gøre, når barnet har fået en vis alder, hvorfor det er noget, man skal tage højde for.

Dog betragter mange det som værende den bedste løsning for barnet, da de får set sine forældre lige meget. For mange forældre er det også mest praktisk.

Hvis man indgår en aftale om en 7 7 ordning, så vil begge forældres ansvar være opfyldt, og der vil ikke være tale om at den ene part skal betale børnepenge.

11 3 ordning

11 3 ordning er også meget almindelig. Her har den ene forældre barnet i 11 dage, hvorefter den anden forældre har barnet i 3 dage. Det vil sige, at barnet er hos den ene forældre i alle ugedagene samt hver anden weekend, mens den anden forældre kun har barnet hver anden weekend.

12 2 ordning

11 3 ordningen og 12 2 ordningen minder i høj grad om hinanden. Forskellen ligger i, om den forælder, som ikke har ugedagene med gerne vil have børnene om fredagen også. Det kan for nogen gøre en stor forskel, at de har det, da de har hele lørdagen så, mens det for andre fungere fint at starte lørdagen ud med at hente deres børn og starte dagen der.

Der er også andre ordninger end de tre, der bliver beskrevet her. Disse er blot de mest almindelige, og vil ofte være dem, som forældrene ender på.

Uanset om det er en 11 3 ordning eller en 12 2 ordning, så vil den forældre, som kun ser barnet to eller tre dage hver fjortendes dag skulle betale børnepenge, da én forældre kommer til at stå med de primære udgifter.

Særaftaler

Uanset om du vælger at indgå i en 7 7 ordning, en 11 3 ordning eller en 12 2 ordning, så kan det være en god ide at lave nogle ”særaftaler”. Det kan for eksempel være i forbindelse med ferie, hvor mange har tendens til at lave planer med bedsteforældre eller måske planer om at rejse til udlandet. Denne mulighed kan begge forældre med fordel have – også selvom den ene forælder måske ikke har overskuddet til at have børnene i hverdagen.